Januar 25 2010

Ja så tog vi lige endnu en dag med 25-30 knobs vind. Startende i SSW og nu i NNW. Skal sikkert regne med en 10-15knob de næste par dage, så har siddet på båden siden jeg var i land i formiddag for at aflevere computeren på marina kontoret, så UPS kunne hente den til returforsendelse. Den virkede ellers fint en 3 dage, men så gik skærmen i sort og der var intet jeg kunne gøre for at få billede frem. Det virkede ellers som om den startede, men skærmen forblev sort. Walmart kundeservice foranstalter afhentning og returforsendelse, og indtil videre har jeg aftalt at de sender en ny, men jeg er kommet lidt i tvivl om jeg skal aflyse handlen. Det er noget af en bet når man får sådan en helt ny lækker computer og den så bryder sammen. Så jeg tror jeg tager imod en ny og så håber at den er OK. Jeg tror det var grafikkortet der stod af, det kan evt. have rystet sig løst under forsendelsen.
Jeg er færdig med at læse Sailing the Pacific af Miles Hordern, faktisk en bog jeg kan anbefale. Bogen er en rejseberetning, hvor han sejler fra Auckland NZ til Chile og tilbage. Det længste Ocean stræk i verden, og han giver et rigtigt godt indtryk af hvordan det er at sejle på Oceanerne.
NewYork Times skriver: For the first time I have some sense of what happens when you're alone on the wide ocean in a mess og wind and salt and fear". Jeg er egentligt glad for jeg har fået den læst, den har styrket min selverkendelse i at det nok ikke lige er mig, det der med at krydse Oceaner. Nå nu må vi se. Jeg forsøger stadig at få fat i en broker der kan hjælpe mig med den rent administrative expotering af Selene, så jeg kan komme videre herfra. Er begyndt at kikke lidt på Jamaica, kunne runde Cuba Østom og så med golfstrømmen op i den Mexicanske Golf evt. tage turen til Central America. Men i første omgang må jeg jo have papirerne i orden.
Håber en af mæglerne ringer tilbage i morgen, ellers tager jeg indog snakker med CBP om de kan henvise mig.
Er så gået i gang med Troels Kløvedal's "Øerne under vinden", den bliver supleret med et ordentligt Verdensatlas og når jeg trænger til en pause kikker jeg i Reed's guide for Caribien.

Januar 23 2010

Jeg ligger stadig for anker her på den westlige side af Flemming Key lige udenfor Key West Bight.
Har været inde og snakke med Customs and Border Protection (CBP) da jeg jo skal have exit dokumentation når jeg forlader USA. De oplyste at jeg i virkeligheden skulle have rapporteret/godkendt min sejlads hele vejen ned lags østkysten, og ikke som jeg blev instrueret i 2008. Så papirerne blev bragt i orden med en "entry" som kostede 19$. Samtidigt krævede de at jeg fik en "eksport licens" på Selene, da jeg jo ville eksportere hende til Mexico/Danmark. Sådan en licens får man ved at man elektronisk udfylder en formular i US Department of Commerce, Automated Export System (AES). Man kan kun gøre det elektronisk, og private personer kan ikke foretage registreringen. Jeg har kontaktet den shipbroker som jeg købte SELENE igennem og er blevet henvist til en import/export broker. De har ikke svaret på min mail, så jeg har nu forsøgt at komme i kontakt med en i Miami, hvis telefonsvarer har lovet at de ringer tilbage. Her i USA skal man vænne sig til at snakke med telefonsvarer, og man skal være meget tålmodig, men så er gevinsten også at man nogen gange kommer til at snakke med en rigtig person.
Jeg fortsætter og regner ikke med det bliver det store problem at få licensen så jeg kan registrere exit og så vente på godt vejr.
Jeg har fået leveret ny computer fra Walmart. En Acer Aspire 7535-5020 med 17.3" skærm (548$ + tax). Den nye var det tanken kun at bruge til I-net, så jeg kan hellige den "gamle" til navigation. Men mit wireless modem har ikke drivere til Windows 8. Jeg købte mit wireless modem ved Alltel i Savannah GA, Alltel er siden blevet opkøbt af Verizon, og de har foreslået at jeg skifter til en ny plan til samme pris, men med en begrænsning på 5GB pr. måned. Lige nu har jeg ubegrænset brug. Indtil videre prøver jeg den nye af med udstyr og software, men har være fristet til at slette Windows 8 og installere XP på den, ((( sort skærm på computeren den 24. morgen, returnerer den til Walmart mandag))).
Key West er da et udmærket sted, men det er MEGET turist og profit orienteret. Det kan godt blive lidt kedeligt i længden. Nu må vi se hvordan det kommer til at gå med eksport licensen, men jeg ville ønske jeg havde kontaktet CBP medens jeg var i Miami eller Fort Lauderdale.

Der er høns overalt på Key West. Her ved posthuset:


Nanooq kommer hjem fra kapsejlads:




Key West Raicing Week 2010:


Stemningsbilleder Key West:

Januar 11 - 13 2010

I dag er det så den 11. Siden nytårsdag har der kun været en enkelt dag med rimeligt vejr, det var den 8. Januar. Siden har det været koldt og med hård vind. Jeg har været i land et par gange for at provinatere med gas og benzin, og har også været inde med Selene for at få fyldt tankene (vand og disel), og fået pumpet ud.
Det bliver en smule trist sådan at være "fanget" på båden men jeg underholder mig med bl. a. at have set "krøniken" første del, og så har jeg fået læst Leif Davidsens bog på udkik efter Hemingway. Specielt interessant da jeg er i Key West, og måske sejler via Cuba til Mexico. Bog er god og beskriver mijøet og amerikanerne her på en fin måde, og så er historien jo spændende. Der er dog en enkelt ting som ligesom skuffede mig. Under hans (John) ophold i Miami påstår han at han bader i Stillehavet, men når man bader på Miami Beach bader man altså i Atlanterhavet.

Nå ja, der er et par situationer jeg ikke har fået med på bloggen.
Medens jeg lå for anker nord for Venician Causeway, Miami Beach, helt inde ved 17th street, fik jeg en opringning på mobilen fra Vic og Marilyn på Whisper. Jeg mødte dem første gang i foråret i Jacksonville, og siden nu her sidst i Fort Lauderdale, hvor jeg anbefalede ankerpladsen ved Miami Beach.
De ringede fra båden som var gået på grund mellem de sidste 2 sømærker lige før ankerpladsen, og da jeg kikkede ud kunne jeg se dem. Man kan ikke sejle direkte fra sømærke til sømærke på det stræk, men må sejle i en lille bue tættere på land. Jeg startede gummibåden, sejlede ud til dem, og tilbød at forsøge at hjælpe dem ved at trække i storsejlsfaldet med min gummibåd så de evt kunne motor fri af grunden. Det gik fint og Whisper kom hurtigt fri. Vic ville undgå igen at støde på grund og fortsatte for motor, og nu var det faktisk ham der trak mig. Desværre havde jeg fastgjort faldet agter på gummibåden, da den trækker bedst i fremadgear. Det hele gik så hurtigt, hans træk var skævt og jeg kunne ikke hurtigt nok frigøre faldet. Inden jeg vidste af det lå jeg i vandet og gummibåden lå med bunden i vejret. Jeg kom hurtigt op på Whisper, og efter vi kom ind på ankerpladsen, fået gummibåden vendt og jeg havde fået skiftet olie på motoren kørte den nogenlunde. Man lærer hele tiden. Jeg skule selvfølgelig have fæstnet faldet så jeg kunne frigøre det med et enkelt ryk, alternativt have holdt faldet i hånden, da jeg med gummibåden trak Whisper så hun kunne krænge og komme fri.
Jeg var på en måde heldig, vandet var varmt og jeg kom mig hurtigt over forskrækkelsen, og fik tørt tøj på.

To andre episoder var da jeg lå for anker her i Key West. Ankerpladsen er langt fra "komfortabel". Jeg har ca. 12-14 fod under kølen, men pladsen er ikke særligt beskyttet for vind fra nogen retninger, og der er en del nord/syd gående strøm ifm. høj-/lavvande. Vinden har som sagt været hård, 20-30 knob, fra en nordlig retning, og det medfører nogen krappe bølger når strømmen går mod vinden.
Lige efter nytår, fik jeg selskab af Mike og Caroline på Fidelis. Mike er lydmand, og på vej hjem til New Orleans, det var dem, og Carolines familie, jeg tilbragte juledag sammen med på en lille ø ved ankerpladsen i Miami. De kom og ankrede op på min østlige side, lidt for tæt syntes jeg, men da jeg ikke vidste hvordan båden svajede, gik jeg ud fra at det sikekrt ville være ok. Det var det ikke, Fidelius svajede i en bue omkrig Selene og ramte styrbords side, der mistede endnu et stykke af træværket på rælingen. Fidelius's ankertov var nu viklet omkring min ankerkæde, men Mike kom hurtigt i gummibåden og fulgte hans ankertov, fik ankeret op og sejlet tilbage til hans båd medens Caroline styrede Fidelius, det virkede meget professionelt.
Jeg har siden spekuleret over vhordan jeg selv ville kunne klare en tilsvarende situation, men er egentligt ikke kommet til en løsning. Det er svært når man er enesejler. I fremtiden vil jeg sikre mig at jeg har plads når jeg ankrer op, og hvis det bliver dårligt vejr må jeg flytte mig så jeg kan sætte det kæde ud jeg finder nødvendigt. Mike og Caroline var meget kede af uheldet, men jeg fortalte at der i forvejen var en skade og de ikke skulle tænke for meget over det. Den yderligere skade de forvoldte var ikke så alvorlig, der kom dog forbi senere med 3 nye fendere til mig da jeg mistede en der sad på det stykke træ der blev banket af rælingen.

Igår måtte jeg igen en tur i vandet. Det er lidt flovt, men det skete ifm. at jeg skulle lægge til på Selene med gummibåden, efter jeg havde været inde for at proviantere benzin og gas. Jeg tog afsted ved middel tidevand gående mod lavvande, og alt gik fint indtil jeg skulle tilbage, vinden var taget kraftigt til og bølgerne var store, Selene vuggede en del. Jeg forsøgte at holde gummibåden da jeg kom op til hende, men havde for stor fart og mistede balancen og faldt i. Heldigvis havde jeg fat i gummibåden og fik mig hurtigt hevet op i den. Fik motoren startet og lagde langsomt til på bagbords side da denne gik i læ i svajet. surrede gummibåden fast og fik hurtigt noget tørt tøj på. Vandet var varmt, men det blæste som sagt og lufttemperaturen var 10deg C. Senere da jeg var kommet lidt til hægterne, og vinden havde stilnet lidt af fik jeg de to gasflasker, og de to dunke benzin hevet om bord. Under det mislykkede forsøg på at lægge bi til Selene, må jeg have ramt ankerkæden og kædekrogen, for lidt senere begyndte kæden at løbe ud af brønden. Ankeret havde ellers holdt fint, men når kædekrogen ikke er på, får bølgerne kæden til at svirpe så kraftigt at den springer af "windlassen". Det fik mig selvfølgeligt til at ligge mere støt, men mine naboer på ankerpladsen begyndte at sætte fendere på deres både. Jeg satte ankeralarmen på den laveste afstand man kan på GPS's (0.01NM/20yards), og sov i pilothuset den nat. Selene flyttede sig næsten ikke med alt det kæde ude. Jeg har købt en ny krog og er tilbage på plads ;-)




Udsigt til Cuba ??? :


Kontinentale USA's sydligste punkt


Travl dinghy dock i Key West Bight Marina (6$/dag - 80$/måned uden bad og vaskehus):


Key West beredne politi:

Fidelis


Sloppy Jo'e, der oprindelige sted hvor Hemingway drak Mojito's


Sloppy Joe d.d på Duval street:




Efter jeg nåede Marathon, og her i Key West har det været muligt at købe "blokis" i stedet for de store poser med isterninger. Blokisen holder mindst dobbelt så længe som terningerne, så det er fint, man skal bare huske at man ikke kan bruge blokisen til drinks, da vandet, den er lavet af, ikke er filtreret. Jeg har ogå fået levering af en del olie- og fuelfiltre. Jeg vil sikre mig, at de mest essentielle vedligeholdelses dele er i hus, i tilfælde af at jeg sejler videre via Cuba til Central Amerika.

Januar 01 - 02 2010

Nytaars dag blaeste det op om eftermiddagen ifm. frontgennemgang, rigtig haard vind og store boelger. Ligger stadig for anker Key West Bight. Holdt ankervagt det meste af dagen igaar og det blaeser stadig. Flere har maattet flytte sig da de ikke havde plads nok til svajet, men jeg ligger ok med en del kaede ude, gaar lidt taet paa nabobaaden, en fastligger, men det ser ud til at jeg gaar fri, og ankeret holder. Lige nu 15-20kts, men det var noget vaerre i aftes.
Saa jeg faar proevet solfangerne af og det virker fint, solen skinner og de lader fint op. Det er laenge siden jeg saadan har opholdt mig i laengere periode paa baaden uden at dinghy i land, det er hyggeligt og nu faar jeg endeligt hoert den sidste lydbog af Stieg Larson "Luftkastellet der blev spraengt". Tager billeder, men stadig paa den gamle komputer.