Selene

Selene

2010/06/24

Juni 24 2010

Det er nu næsten 2 måneder siden jeg har skrevet her på bloggen, og medens jeg venter på at Danmark skal give Japan nogen foldbold tæsk, kommer der her en lille opsumering.
Jeg blev af Lars og Inger tilbudt at blive liggende her i Puerto Aventuras, og tog med kyshånd imod tilbudet. Det er vældig generøst af dem, og giver mig mulighed for at begrænse mine udgifter under hurricane sæssonen.
Så Selene har forsat lagt fortøjet her med el og vand siden jeg kom tilbage fra min korte tur til Danmark. Det blev hurtigt en rutinemæssig hverdag, med ture til Playa del Carmen for at gøre diverse indkøb.
Pladsen ligger godnok ikke så langt fra den mexikanske golf, men hvis vejret bliver faretruende, bliver havnene fydt op med omkringværende både og færger til Conzumel. Bådene fortøjes ude midt i kanalerne, og jeg mener-håber nok- det skulle være sikkert at blive her.
2 pesos = 1 krone.
Playa del Carmen ligger ca. 20km nord for Aventuras, og transporten frem og tilbage foregår med Collectivos (14 personers busser), som koster en 15-20 pesas hver vej. En taxa koster ca. 150 pesas, med mindre man kommer med som extra passager for 20. Playa delCarmen er godt vejmæssigt organiseret med avenuer løbende N-S nummereret 5-10-15-20-25-30 osv., gaderne der krydser Ø-V er nummereret 2-3-6-8-10 osv. 5. Avenue er den lange turist "gå-gade" og ligger tættest ved stranden. 5. Avenue er selvfølgelig interesant at fortage spadsereture på, men er dyr med de varer og spisesteder der findes her. Priserne falder eftersom man kommer længere op i nummerrækken af avenuer, og typen af forretninger ændre sig. Specielt er 30. Avenue interessant, her findes alle mulige forretninger og værksteder, små "hardware stores" og billige spisesteder, hvor man kan få et solidt "hjemmelavet" mexikansk måltid for 30-60 pesos (15-30 D.kr.). På 30. Ave ligger der også et par store warehuse (Wallmart og Megastore) så mulighederne for at få købt ind samt reservedele m.v. er næsten ubegrænsede.
Vandet fra hanen her kan man jo ikke drikke, så vand til madlavning, kaffe m.v købes i 20 liters dunke, hvortil man anskaffer sig en pumpe, så det er der ikke de store problemer med. Is til drinksm.v. samt som bruges i restauranter, er lavet af rengjort vand, så det skal man ikke være bange for at få i sine colaer eller hvad man nu drikker. Det er uhyggeligt varmt og trykkende dagen igennem, men normalt køler det lidt af, til en 27-28 grader efter solnedgang. I de store forretninger er der selvfølgeligt Air Condition, men i de billige fortovsrestauranter og forretninger må man finde sig et sted hvor der er lidt mekanisk eller naturlig vind. Air Condition på båden kører konstant dag og nat, så det holder temperaturen på Selene på et udholdeligt niveau.
Det bliver selvfølgeligt til en del ture til Playa del Carmen, her i Puerto Adventuras er der ikke meget at fortage sig, efter man har fået kikket på delfinerne og turistområdet, her er der dyrere end på 5. Ave i Playa del Carmen. Så dagene går primært med at tage gummibåden på en badetur til en af bugterne ved indsejlingen til havnen, kikke lidt fjernsyn (har fået købt en udendørs antenne, og har fri adgang til 2-3 kanaler), kikke DVD film på komputeren, og ture til Carmen. Hertil kommer selvfølgeligt, vask og vedligeholdelse af tøj og Selene.
Jeg vil undlade at skrive om mine fremtidige planer, da jeg ikke helt har bestemt mig. Jeg er fristet af at sejle videre sydover til de centralamerikanske stater, Columbia, Venezuela osv., men samtidig savner jeg det velorganiserede USA, og tænker med stor fornøjelse tilbage på min tur ned på ICW'en, dette blandes så med tanken om at sejle tilbage til Danmark. Men jeg skal jo ikke bestemme mig førend i oktober-november, og en evt. sejltur hjem (eller anden transport af Selene) kan tidligst blive i foråret 2011.
Jeg har p.t. lyst til at anskaffe mig en motorcykkel eller scooter, en ny koster en 8-10.000 d.kr., men det er nu mest fordi kranken og kæden på min cykel er totalt nedslidt, den er også en del rusten, og vist ikke pengene værd at reparere på, jeg gav jo også kun 500 kr. for den, da Stefan og jeg købte den i USA.
Inger og Lars, tog afsted over Atlanten, og jeg hjalp dem lidt på vej i udsejlingen, hvor der var for lavt til deres båd, jeg tror de er tæt på at være tilbage i Danmark, de har haft nogen modvind på strækket via Bermuda og Azorerne kan jeg læse på deres blog.
Jeg er lidt flov ved at nævne mine projekter vedrørende Selene, da jeg faktisk burde have taget mig sammen og fået dem afsluttet for lang tid siden, men hun trænger til et olieskifte, rengøring af diseltank, rengøring/skifte af diverse filtre, check af batteristand, vask samt rep. af småskader på skrog, polering, lakering af træværk og reparation af styrbords træskaden. Ja jeg må igang, først og fremmet olie og filtreskift, så vi kan sejle væk hvis det skulle være nødvendigt. Det er ved at være et stykke tid siden hun har været startet, men ellers fungerer alt fint som fast beboelse.
Jeg håber i alle har det godt derhjemme og nyder sommeren efter den strenge vinter!
Her er lidt billeder taget over de sidste 2 måneder.