Omkring kl. 1200 havde alle de offentlige myndigheder været og inspiceret Selene. Derefter tog jeg cyklen og kørte ind for at handle. 3 km Nord for El Cid ligger faktisk den "havn" der hedder Puerto Morelos. Her er der en masse turistforretninger, barer og restauranter, området er egentligt hyggeligt, og der er et par mindre supermarkeder/convenience stores. Jeg forsøgte at finde en kylling, men der var ikke frysere med kød, så spurgte mig for, og blev fortalt, at jeg var nødt til at køre til Los Morelos som ligger ca. 1.5-2km mod vest. Jeg cyklede så derind og fandt en masse frugt- og grøntsags"boder", og fik da også købt en ½ kylling ved et hus med en bod.
Derefter hjem til båden og slappe af. Jeg sendte mail til Lars, som jeg holdt nytårsaften med i St. Mary's 2008/2009. Inger og Lars bor, og har deres båd, som de er ved at klargøre til kryds af Atlanten, i Puerto Aventura, en ca. 50 km mod syd. Jeg blev straks ringet op, og ved 5-6 tiden ankom de med chips, dip, hjemmelavet Gammel Dansk og vin. Vi fik os en rigtig god sejlersnak og gik derefter ud for at spise i Puerto Morelos. Det var en super hyggelig aften, jeg fik mig langt om længe en rigtig bøf og stedet lavede rigtig god mad. Senere, når jeg er kommet lidt i orden med Selene, sejler jeg ned til dem. Lars har lovet at ville kikke lidt efter Selene medens jeg er i Danmark.Jeg fik senere bekræftigelse på min billetreservation herfra til N.Y (JFK), det viste sig at turen kommer til at gå over El Salvador, så det bliver lidt af en reccetur over det område jeg påregner at sejle, men det vigtigste er jo jeg kommer til N.Y til afgangen med IcelandAir til Danmark.
Her i dag den 18 er papirerne endelig på plads vedrørende indrejse og cruisepermitt, det tog marinakontoret sig af for 80$, jeg mangler nu blot at komme til Cancun og få en Temporary Import Permission, og så skal jeg inden jeg rejser/sejler i en bank og indbetale 20$ ind på en konto.
Vejret er helt i top idag, men vi frøs en del i aftes medens vi spiste.












Ingen kommentarer:
Send en kommentar