11. martsUd på de små timer om morgenen den 11 blev den fantastiske stjernehimmel suppleret af en flot nymåne. De første 24 timer tilbagelagde vi 135NM, hvilket var helt fantastisk og udover forsentning. Men henad ved 9 tiden, blev vi mødt af en front, den passerede hurtigt, men derefter var der en voldsom vind 20-30 knob med gust til 35, og så begyndte det at blive ubehageligt. Vores rute gik på ydersiden af revet og på det tidspunkt sydover tæt under land/rev i "counterstrømmen". Golfstrømmen løber syd for Cuba mod vest og drejer derefter omkring Cubas vestligste punkt for at løbe vestover nord for Cuba. Dette gjorde at vi havde vinden stik imod og da vi lå i denne "counterstrøm", var vinden direkte imod strømmen. Bølgerne var store og krappe, de kom fra alle sider og den sejlads vi havde indtil solnedgang, hvor vi ankrede op lige nord for La Lena, er det værste man kan forstille sig. Selene rullede og huggede i søen så det var helt utroligt. Jeg måtte på et tidspunkt surre solfangerne fast for ikke at miste dem. Alt var faktisk kaos, men Selene bar igennem og jeg er glad for at hun er så solid. Jeg var fuldstændigt udmattet, efter en lange sejlads og den hårde afslutning, men vi fik ankret op i læ nord for øerne og fik så endeligt sovet.
Næste morgen den 12. blev vi kontaktet af en af de "berømte" fiskebåde i dette øde naturområde, de fortalte at vi var nødt til at gå ind og ankre i kanalen, og de skulle nok vise os vejen derind. Det var vældigt pænt af dem og midt på formiddagen lå vi i læ for alle vinde i en ca 200m bred kanal medens vinden svingede om i nord, og så blev der sovet og ryddet op så det basker. Om aftenen kom Steve over på Selene og vi snakkede om turen og de oplevelser vi havde haft, fik noget godt at spise (tomatskiver med hvidløg-olie-parmesanost-ovenvarmet brød, og derefter en dåse af ALDI's gode BeefStew). Fiskerne lå ved siden af og ville sælge os nogen kæmpe hummere, men Steve brød sig ikke om hummere og jeg havde ikke nogen C$ tilbage. Jeg gav dem 2 halve flasker rom som tak for hjælpen. Næste morgen vækkede fiskerne os og sagde at vi skulle over og ligge på Los Morros. Vinden var stadig i NNV, men vi skulle bare følge dem. Det var lidt af en oplevelse, med næsten ingen dybde, og af en rute som krævede lokalkendskab for at sejle, men det fik fint.
Nu her den 13. ligger vi ved kaj. Der er kun en "finger" som går næsten stik N, og vi ligger på den vestlige side og banker lidt fendere. Marinaen er en del af en større naturpark, og ca. 3km mod vest ligger et lille hotel med bungalows, hvor der er lidt turister, Her er der også en super fin strand, alt er meget isoleret og det er et virkeligt hyggeligt sted. Desværre er der ikke internet, så jeg fik ringet hjem til Stefan og sagt jeg var OK. Det var dog ikke så let at ringe, købte et kort, og ringede op såvel til Annette som til Stefan, men Stefan kunne ikke høre mig og Annette fik besked på telefonsvaren, men det var jo ikke sikkert beskeden gik igennem. Jeg troede der var noget galt med telefonen, så fik en lift ned til hotellet for at bruge telefonen der. Det viste sig, at efter man har forbindelse, skal man trykke på en knap nr.2 for at modtageren kan høre en, så fra hotellet fik jeg snakket med Stefan til kortet var brugt op.Selene skal nu efterses og have et grundigt vedligeholdelsescheck på motoren m.m. inden vi om 2 dage (den 15.) regner med at krydse over til Mexico. Fiskerne her siger, at fra det sted hvor vi kommer ud lidt nord herfor skal vi tage en kurs direkte mod Cancun, det er spild af tid at sejle sydover først. Det bliver spændende, men det er lidt vanskeligt med vejroplysningerne når de ikke har internetadgang, det er jo det man er blevet vant til, men fiskerne ved sikkert godt hvordan vejret bliver de næste 24 timer. Om aftenen, stadig den 13. gik Steve og jeg op og spiste kylling på restauranten, vi er de eneste både her, og de eneste to gæster. Efter vi havde spist, passerede vi fiskernes båd på vejen tilbage, her var der gang i den, og det duftede godt fra deres pantry. Vi blev inviteret ombord, og straks sad vi begge med en tallerken fuld af den lækreste skaldyrspajela og guffede i os, det smagte rigtig godt, og vi kunne have sparet de 23C$ vi havde brugt på restauranten. Aftenen udviklede sig og jeg hentede de sidste rester af en flaske Gammel Dansk og en flaske rom, Steven hentede også en flaske rom og noget cola, og snart blev de store cigarer fundet frem. En del at personalet fra marinaen var der også, og midt i det hele blev jeg pludseligt døbt påny. "Alberto" tog en mundfuld rom og brust sprayede det ud i hovedet på mig, herefter vendte han cigaren, tog gløden i munden og pustede røg i hovedet på mig. Alle morede sig, og jeg forstod at føle mig beæret med så megen opmærksomhed, Denne "baptisering" er en Cubansk skik som skal bringe en held og lykke. Senere måtte jeg "baptisere" fiskernes båd på samme måde, der var ikke nogen der ville have, at jeg brustede rom i hovedet på dem. Vi blev alle en del berusede, som man vel kan forstå, det var en rigtig hyggelig aften.
Her i dag den 14. marts har Selene fået det helt store eftersyn og filtrene er blevet renset. Men dagen startede med, at fiskerne roede ud og bjærgede den snørre de havde sat aftenen forinden, der var en flot solopgang, og lidt senere kom de ind med fangsten som bestod af en 6-7 "red-snapper" og en haj. Vi blev foræret en fileteret "red-snapper" som Steve har givet middag på her til aften, men ellers har vi begge brugt dagen på at slappe af og forberede bådene til turen til Mexico. Fiskernes "forecast" lyder stadig på at det vil være helt rigtigt at krydse over i morgen. Der er ca. 110NM herfra og vi påregner at det vil tage en 20-24 timer, vi planlægger derfor på at tage afsted lidt op af formiddagen, så vi ankommer omkring solopgang på tirsdag.
Den 15 marts morgen, fik vi udklareret fra Los Morros Marinaen. Vi havde aftale klokken 0900, og jeg undrede mig lidt over at computeren havde opdateret til sommertid, men det havde cubanerne også, det hele foregik iøvrigt helt smertefrit efter jeg havde lært marinapersonalet hvordan man bruger maskinen og trækker på et VISA-kort. Vi sejlede afsted klokken 0950 og selve turen var helt i top. Vinden var en 8 knob om agter og sejlet blafrede en del, men det gik fint med en 5-6 knob. Strømmen som var egentligt ikke nogen stor faktor, jeg var en del overrasket over vi havde en del medstrøm det meste af vejen, selvom kursen var VSV. Hen under aften sagde jeg farvel til Steve, han ville til Isla Mujeres, som ligger lidt norøst for Cancun, medens jeg havde besluttet at sejle til Puerto Morelos, som ligger en 20 mil syd for byen.Mobilen blev brugt som vækkeur og stillet til at ringe hver 30 min. og jeg fik mig en skraver ind imellem på en 15-20 min. Men hele natten mødte jeg ikke et eneste skib. Ved solopgang så det ud til at planen skulle holde.
16. marts.Men i den vestlige del af Yucatan strædet satte strømmen ind og farten faldt til en 3 knob, så nu blev den forventede ankomst omkirng middag. Det vigtigste var dog at krydset havde været roligt med nogen regulære bølger der var til at holde ud. Pludseligt kom der SMS beskeder på min mobil, de sædvanlige fra teleselskabet med velkomst og at man skulle betale roaming, men det var lækkert at man lige kunne få sendt en SMS at man var 14 NM fra den Mexikanske kyst.Alt så ud til at skulle gå fint, men 8NM fra anløbsbøjen, og hvor jeg havde Puerto Morelos i sigte, døde motoren. På dette sted er der en norgående strøm på 2-3 knob og jeg skulle sejle en vestlig kurs, i meget svag vind. Så medens jeg skiftede vandseperationsfilter, og fuelfilter tøffede Selene videre på autopiloten med 1 knob, det ville nu tage mig 6-8 timer at komme det sidste stykke ind bag revet til marinaen, og jeg var ikke meget for at sejle ind for sejl. Skiftning af filtre hjalp ikke, og jeg kunne ikke "prime" motoren, der kom ikke noget at den cubanske disel ud af tanken til filtrene og motoren. Da jeg kunne se at jeg ikke kunne nå marinaen inden det ville blive mørkt, kaldte jeg dem på radioen og bad om assistance. De troede i første omgang at jeg blot ville have vejledning til anløbspositioner til marinaen og passering af revet, men efter en del spansk-engelsk snakken på radioen, fik jeg gjort dem klart at jeg faktisk havde et motorproblem og gerne ville trækkes ind. De ville have mig tættere på, så jeg forsøgte, med alle sejl sat at kæmpe mig gennem strømmen i den lette vind. Stadig kun med 1-1.5 knob og masser af delfiner der muntrede sig forsøgte jeg at komme tættere på, medens Mexicansk Coast Guard nu kom og ville høre hvad der forgik og hvem jeg var. De satte en flink mand ombord og vi fik os en hyggelig snak på spansk-engelsk, men da jeg jo var en sejlbåd, var ejg jo ikke i en akut distress situation, så de kunne ikke trække mig ind. Jeg var egentligt ikke meget for at gå gennem revet for sejl. Selene er vanskelig at styre, og jeg er ikke for god til at sejle hende for sejl alene. Medens jeg fik snakket med Mex CG, og han fik forklaret min situation til havnemesteren i Puerto Morelos, drev vi i nogen være dønninger lidt tættere på, men det endte dog med at havnemesteren fik fundet en der ville trække mig ind. Da de ankom mente de nu også at jeg bare skulle have vist vejen og så sejle ind for sejl, men jeg strøg sejlene og gav dem mit reb og endelig klokken 1730 lå jeg, med gul flag sat, ved kaj i El Cid marinaen.El Cid marinaen er en helt ny lækker marina lidt syd for byen Puerto Morelos, som var blevet anbefalet mig af "Livet", den danske båd der ankom til Hemingway. Det koster 20$ om dagen, uanset størrelse, en form for introduktionstilbud.Jeg må jeg ikke forlade båden, sålænge jeg har gul flag, men fik mig sneget op og købte et par CocaCola og at efter 2 dåser High Fiber Minestrone var sat til livs var det til køjs og få sovet.I morgen tidligt bliver jeg indklareret her til Mexico, klokken er 0400 den 17. marts så efter dette upload, vil jeg forsøge at få et par timer mere på øjet inden jeg skal nyde tilbagekomsten til den civile vestlige verden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar