Februar 15 - 19 2010

Sejlede fra Key West den 15. kl. 1145.CBP havde instrueret mig om jeg jeg skulle aflevere den vhide visa-slip fra passet til Harbourmaster i marinaen, men det bille han ikke have noget med at gøre, så op på cyklen og ned til CBP. Vagten der ville ikke modtage en kurvert addresseret til CBP med slippen i, så måtte på posthuset og sende den til dem. Jeg fik også en sidste gang forhørt mig om karburatoren til generatoren var kommet, men nej der var ikke noget at hente.20 timer senere ankom jeg til Hemmingway Marina, ca. 8NM west for Havanna, Cuba. Jeg var død træt, turen havde foregået for motor hele vejen, med genua sat når der var vind, og det var der først om natten og så var der faktisk for meget. Golfstrømmen er ikke sådan at kimse af med masser af strøm, og nogen store dønninger der fik Selene til at rulle vildt. Alt væltede ned i bunden af båden og lå der og raslede, medens jeg forsøgte at holde mig fast i pilothuset. På et tidspunkt gik det alt for stærkt og jeg måtte ud og trække sejlet ind. Det var lige før jeg blev kaldt på VHF af US Coast Guard, der ville have oplyst hvad min destination var, hvor båden var registreret og hvilken nationalitet jeg var. 2 dage tidligere var 2 tyskere blevet sendt tilbage til Key West, ikke fordi de var tyskere, men fordi de sejlede i en amerikansk registreret båd. Jeg fik dog lov til at fortsætte med ønsket for en god sejlads af CG.Umiddelbart efter ankomsten, skal man lægge til ved "toldkajen", hvor man bliver besøgt af et utal af personer.Sidst får man så sit opholdsvisum (1 måned, med mulighed for forlængelse) og cruisingpermit i samme periode. Derefter kan man sejle over i marinaen og checke ind der. Alle er flinke, og er glade for de små gaver man giver dem, og efterfølgende i marinaen kommer personer op og spørger om ikke der er et eller andet job de kan påtage sig. Jeg har afslået alle tilbud i dag, med den begrundelse at jeg lige var ankommet og var dødtræt. Efter nødtørftigt at have ryddet op, gik jeg til køjs og fik mig en 4-5 timer på øjet. Jeg har fået en pizza på mit VISA kort, men i morgen skal jeg have fat i nogen konvertible Cuba-dollers, og så skal jeg bestemme mig for om jeg vil se Cuba fra landjorden eller sejle rundt til marinaerne.

Den 17 FEB 2010 ved 1100 tiden tog jeg bussen ind til Havanna. Der går en turistbus her fra marinaen til Plaza Revolution, den koster 1C$ retur, og der tager man så en dobbeltdækker rundt i byen. Man kan stå af og på som man lyster, så man lige kan orientere sig lidt. Jeg havde husket kamera, og tog en del billeder, men var ikke godt nok forberedt. Det brugte jeg så resten af dagen på efter at have taget busser tilbage.Jeg købte et kort over Cuba, som også havde bykort over de væsentlige byer. De er nu klippet ud og lagt ind i Thomas Cook's Travellers guide over Cuba, som jeg varmt kan anbefale.

Den 18 FEB 2010.Startede dagen med at tage den første bus ind til 42nd street. Et hollandsk par, på Sofie i samme kanal som Selene, men på den anden side, havde anbefalet et marked med grøntsager og frugt. Man kunne så få handlet lidt bedens bussen kørte det sidste stykke og tage den igen på tilbagevejen. Markedet var fint med masser af grøntsager og frugter. Priserne var meget lave, og jeg gik lidt rundt for at se hvad jeg evt. kunne købe. Jeg ville så købe 2 grønne peberfrugter, og dem forlangte ham der havde boden 6C$ for, selvom der på et skilt stod 4 pesos/lbs. 1C$ svarer ca. til 26 pesos. Jeg blev sku sur og puttede pungen tilbage i lommen og gik min vej. Jeg har da ikke noget imod at batale lidt turistpris, men der var bare for meget, og jeg lever fint uden de skide peperfrugter, men lidt ærgerligt, der var en del tropisk frugt som jeg godt ville ha haft noget af. I "supermarkederne" har jeg ikke set grøntsager eller frugt. Iøvrigt er forretningernes udvalg meget sparsomt, og man befinder sig altså ikke et sted med store butiksfacader med fine udstillinger. "Supermakedet" her på marinaen har dog et rimeligt udvalg af de mest nødvendige ting, de har også en lille slagterafdeling, men Kølerne er dækket til, så man skal spørge "slagteren" om han har det man gerne vil købe, og det tror jeg faktisk han har, i de fleste tilfælde, det er bare ikke udstillet.Nå, jeg tog bussen tilbage, og gav mig til at vaske Selene, hun trængte faktisk til det. Jeg fik også ryddet lidt op og endnu engang organiseret båden med hensyn til suring og placering af forskellige ting. Omkring ved 1500 tiden cyklede jeg et stykke fra marinaen ind mod Havana. I bussen havde jeg set et sted med nogen forretninger og en masse menesker, men også for måske at komme lidt i kontakt med den lokale cubaner. Det er ikke helt lokalt at snakke med dem der arbejder her i turistområdet/marinaen. Jeg fandt et cafeteria ved siden af førnævnte forretninger, og det er helt sjovt bare sidde og kikke på alle de mennesker der kommer forbi. Jeg fik mig en cubansk kaffe (espresso) og derefter en enkelt lokal øl, ups den var god og med 5.4%vol. Kaffe og øl kostede mig 1,50C$, det var jo en god pris. På vejen passerede jeg en lille havn som ligger i indløb lige øst for Hemmingway marinaen. Tilbage på båden sidder jeg og hygger mig, her er ingen fare, der er vagt på 24/7 lige ved min båd.

19 FEB 2010.Tog igen den første bus kl. 0900 ind til Havanna, på vejen ind tog jeg, fra bussen, lige et billede af det frugt og grøntmarked jeg besøgte igår. Gik så fra Plaza del Revolucion til Capitalio. Men først skulle jeg lige ind og sondere busterminalen som ligger lige ved siden af Plaza del Revolucion. Der var fyldt med mennesker, og mit spanske er jo ikke noget at prale af. Det virkede meget forvirrende, med folk der stod trampet sammen for at få deres bagage. Det foregår vist ikke som i Danmark med 888, at man placerer den i bagegarummet på bussen, og så tager den der igen når man når frem. Der var en masse billet "burer" og ikke nogen særlig megen skiltning. Nå, den tid den forvirring jeg skal jo ikke rejse med bus idag. Jeg gik fra Plaza Revolucion til Capitolio, altså gennem det Centrale Havanna (også kaldet den nyere bydel, men vist kun i relation til den historiske, som jeg tager imorgen). Lidt af en gåtur, men på den fik jeg set hvordan cubanerne bor lidt udenfor turistruterne. Stoppede et sted ved en af de mange boder og købte et par mini-snegle, tror mest de var lavet af æg og majsmel, men de smagte udemærket og der blev hældt lidt tynd sirup på. Jeg betalte med en 1C$, damen smilte meget tilfrds til mig og gav mig 21 pesos tilbage, og jeg godtede mig.Til at begynde med på turen iriterede det mig lidt at der ikke var gadeskilte på husvægene, det var der nogen steder, men så var jeg ved at falde over en sten, hvorpå der stod 17 L, og sådan opdagede jeg hvor gadenavnet er placeret. Jeg var i krydset mellem gade 17 og gade L.På vejen tog jeg også en del billeder af husfacader, men skal indrømme at billederne ikke er representative for boligstandarden. Der er i høj grad brug for en masse pudsning og noget maling mange steder. Forretningerne er, som jeg tidligere har nævnt, ikke med prangende vinduesudstillinger, så de kan være lidt svære at finde, men man bliver vant til det og prøver sig frem. Man skal heller ikke forvente at når man går ind i en "el-forretning" at der så udelukkende sælges el-udstyr, der sælges alt hvad man har kunnet få fat i, og mener der er noget salg i, og det rygtes åbenbart hurtigt, hvis der er en forretning der har noget interessant, for så bliver der hurtigt kø udenfor.Jeg "løb ind i" Calle Jon Hamlet, en form for museum, med kraftig afrikansk islæt. Lidt senere et lille værksted kaldet Escultor. Her sad en mand, antageligt indehaveren, og slep på en træskulptur, medens hans medarbejder sad og finpudsede krus som skulle brændes i ovnen. Væggene var udsmykket med alt muligt, bl.a. en masse gamle skrivemaskiner, og bagtil i lokalet lå der en masse "junk", som jeg fik indtryk af senere skulle skupteres.Jeg nåede ikke ind og se Capitolio, rundvisningen med guide koster 4C$ (3C$ uden) og tager ca. 45 minutter, så jeg besluttede at vente til imorgen, og tog busserne tilbage til båden. Hver fredag er der barbercue i Yachtklubben, men det småregner. Det var hyggeligt at møde de andre sejlere her og få lidt info til brug for min videre sejlads. Regnvejret var ikke noget problem, de har en fornem overdækket terrasse og der var mange der deltog. Jeg sad til bords sammen med det hollandske par som på en 42 fods stålbåd, Sofie, havde sejlet i 37 år. Det var iøvrigt dem der havde anbefalet mig frugt&grønsagsmakedet. Ved bordet sad også et tysk par som sejlede i en båd på størrelse med min, de havde krydset Atlanten i Januar 2009, og havde haft regn og en del problemer på krydset. De var dog ved godt mod, og begge både skal her til morgen videre til Key West. Lidt senere fik vi selskab af et lidt yngre par, Maurise og Nathalie. Maurise fortalte at han ville sejle videre til Jamaica og derfra sejle over til Columbia. Med antageligt lidt for megen forbavselse i stemmen fik jeg spurgt "Colombia"? og han svarede "yes Colombia, why not, I am from Colombia", han var godt klar over at Colombia's omdømme ikke var det bedste, men mente nu, at cruising Colombia, var lige så sikkert som alle andre steder. Maurise besluttede for et par år siden, at der skulle ske noget helt nyt i hans liv. Han havde indtil da boet "in the mountain" og havde absolut ikke nogen sejlererfaring, men besluttede sig for at han ville sejle som singlesejler, han havde "besøg" af Nathalie her i Cuba, men hun regnede nu ikke med at hun skulle med på krydset til Colombia. Efter et mislykket bådkøb (en 42fods raceboat) havde han i Fort Lauderdale til en rimelig pris (10.000$) fået en 38 fods glasfiberbåd. Mauris har ikke meget mere end 14 dages sejlererfaring, som bestod i at han med en erfaren ven havde sejlet båden fra Fort Lauderdale til Cuba. Han var meget interesseret i at få snakket om single sejling, så i jeg udsætter min tur til Havanna, og hjælper ham lidt med navigationsprogam, samt fortæller ham hvilke erfaringer jeg har gjort på min tur ned langs den amerikanske østkyst. Jeg er ret imponeret over hans beslutning og at han gennemfører den. Vi fik også snakket en del om visa-problemer og den slags, vi havde åbenbart oplevet nogenlunde det samme på den front.

20 FEB 2010.Klokken er 1440 og jeg har brugt hele dagen på at installerenavigationsprogram på Maurise's computer med Win7. Uheldigvis havde han en ikke virkende kopi af MaxSea liggende på komputeren, og det voldte en del problemer, indtil vi regenererede computeren til det stade den var i før han installerede den. Men ellers ret tilfreds med at vi fik det til at virke og han var endnu mere tilfrds. Ham og Nathalia kommer over med en ven (den erfarne single sejler) og får en "sundowner", og kikker min båd. Derefter går vi ud og spiser middag.
21 FEB 2010.Det blev så ikke til en "sundowner", da de først kom over ved 2030 tiden, men vi fik da en "bloody mary", og gik derefter over på hotellet for at spise. Her var der stillet en stor buffet op, men den var egentligt kun beregnet til de gæster der bor på hotellet. Natalia, de snakker jo fint spansk, talte med dem, og jeg tror hun påstod at vi var blevet lovet at vi kunne spise der, personalet grinte lidt, og sagde at det var OK, men vi måtte så ikke fortælle det til nogen. Der var masser af mad og vi var de sidste gæster de havde. Det endte selvfølgeligt med at vi gav dem en "kæmpe tip", som for mit vedkommende udgjorde 3C$. Der var "show" på en scene ved swimmingpoolen med en del let påklædte piger der dansede. Aquaria Hotel er en del af marinaen, Selene ligger lige klods op af en af bygningerne, og det er også på hotellet at man køber adgang til internettet (3C$/30min). Efter at have spist og set lidt "show" gik vi tilbage til Selene og fik en kop kaffe og en Gammel Dansk.