Selene

Selene

2010/02/11

Februar 11 2010

Jeg sad vagt indtil tidevandet og strømmen skiftede og søen blev lidt mindre vild. Her til morgen var det bedre og som sædvanlig lyttede jeg ind på VHF kanal 2 og 16 medens jeg fik en kop morgenkaffe. Vejret vil blive endnu værre sent fredag og lørdag.
På kanal 16 var der en båd som kontaktede US Coast Guard (CG), og spurgte om de ev. kunne hjælpe ham, da hans dinghy havde revet sig løs i løbet af natten og var drevet ned på et stenbolværk ca. 500m syd for hvor han lå på en mooring (ankerbøje). Han forklarede dem hvordan dinghyen så ud og hvor han og den helt præcist var. CG satte ham på stand-by, og jeg kontaktede ham så og tilbød at jeg, som alligevel var på vej i land, kunne hente hans dinghy og trække den op til ham. Det blev han meget glad for videregav til CG. Jeg gik af VHF'en og fik gummibåden startet op og begav mig derover. Fra det sydligste punkt på Flemming Key er der en kanal med en lille bro over så jeg skulle under broen og om på den anden side. Det gik smertefrit og jeg fandt hurtigt hans lille båd. Det var en plstik båd på ca. 8-10 fod, den var lavet af den samme slags plastik, som man lavede surf bædderne "Beach Board" af tidligere. Båden lå helt oppe mellem stenene og påhængsmotoren var blevet revet af og lå ved siden af. Vinden var i NE så der var stadig en del sø på den side af Flemming Key og det slog ind over stenene, men dog ikke helt op til båden. Jeg måtte ud af gummibåden og over på de våde sten, have fat i motoren og bakset den op i plastikbåden, som var 1/3 fuld af vand. Jeg blev hurtigt gennemblødt fra livet og ned, var forsigtig på de våde sten, og fik den over i plastikbåden. Begundte så at rykke i den for, at se om jeg kunne få den flydende, uden at beskadige den for meget. Det lykkedes faktisk let at få den næsten flydende, og det sidste nyk gav jeg den ved, at binde den fast bagest i min gummibåd og så sejle derfra med fuld power. Bådejeren var let at finde da han stod og viftede med et kæmpe amerikansk flag, så jeg sejlede den over til ham og gav ham linen. Han var meget glad og spurgte hvor jeg lå forankret, det forklarede jeg ham, men sagde til ham at det var helt ok, og han ikke skulle tænke mere over det.
Jeg havde faktisk lidt travlt, der var jo en grund til at jeg skulle i land, så jeg skyndte mig over i dinghy dokken og stod plaskvåd i kø til toilettet.
Efter det var overstået, gik jeg over på marine kontoret og reserverede kajplads fra fredag til søndag, 2 dage af 2,75$/fod/dag, det er jo lækkert at tænke på alle de penge jeg har sparet ved at ligge på svaj, men for f..... hvor er det dyrt.
Derefter var det ud på Selene og få skiftet tøj, tilbage i land og få checket mine lottokuponer (nej jeg vandt ikke noget) men der snakkede de andre fra ankerpladsen om at bølgerne havde været 1½ meter høje og at det havde blæst konstant med 30 kts. Det klarer Selene fint, næsten alt for fint, for hun kan bestemt ikke lide at få boven i vand så med hver bølge rejser hun sig og banker så ned i den næste, det kan man godt vænne sig til men jeg blev lidt nervøs for om mit arrangement med ankerkædehold ville holde, men det gjorde det jo.
Så var det over gaden og ind på den gode café på Caroline St. og få noget kaffe og morgenmad, det trængte jeg til.
Efter et par kaffe-refill og en smøg, tog jeg cyklen og cyklede ud til Home Depot, en stor tømmerhandel med en lille marinesektion. Det købte jeg:
2 x 9,53mm Polypropylene Braided rope 30,48m 9.97$ = 19.94$
Bogen på billedet har jeg købt billigt tidligere i et antikvariat, den er god til helt basic forståelse
1/4" galvaniseret stålwire 100 fod 35,57$
Jeg syntes det nok var en god ide at have ved hånden som sikkerhed skulle det værste ske.
Beslagene "clamps og push in connector" kostede 2.98$ og 1.68$
Trykluft på dåse 2 stk. a 5.98$
Flex tubing og spiral wrap til ledningsbeskyttelse 1.99$ og 2.49$
Gasbrænder sæt 9.97$
Det har jeg faktisk manglet, når jeg monterer krympe gummi på tovender , splejsninger og el-lednings samlinger
Her er et billede af mit ankerkædehold:

Jeg har konstrueret en storsejlskurv. Det er sådan et reb arrangement som storsejlet falder ned i når man stryger sejlet. Jeg er ikke helt sikker på hvor meget slæk der skal være i rebet for at sejlet kan stå ordentligt, og heller ikke sikker på om jeg har fået rebføringen lavet korrekt.
Selene har tidligere været udstyret med sådan en kurv, så de øverste reb var der i forvejen, men jeg undrer mig lidt over, at der på bommen kun er beslag til rebet/rebene i styrbords side. God kvalificerede forslag modtages meget gerne, skal hele kurven laves af ét langt reb? Som man kan se, har jeg ladet meget reb blive siddende, så jeg kan justere det til, når jeg foretager en prøvesejlads.
Var lige forbi EL-forretningen, karburatoren var ikke blevet sendt fra importøren endnu, så ved ikke om jeg når at få den, inden jeg sejler videre. Smider sku snart den generator på lossepladsen.
Så er der snart solnedgang, jeg glæder mig til at komme til kaj i morgen, og i aften hvor der er helt stille og roligt tager jeg ind til Duval Street på den Italienske og får mig en god middag og bagefter en café "macciatto" og en stor "amaretto".

Ingen kommentarer: