Her er rigtig gode spise steder og lidt historie har byen da også. Det var rart at være tilbage.




Men det var varmt, jeg kæmper "lidt" med luftfugtigheden og selvfølgelig også temperaturen.
100 grader F svarer til 38 grader C, så der bliver skyllet en masse is-te i halsen.

Den 13 Oktober sejlede jeg så, delvist med strømmen, til St. Augustine og ankrede op nord for Bridge of Lions i St Augustine. Sejladsen forgik i oveskyet vejr og siden ankomsten har det blevet køligt og luftfugtigheden er faldet betragteligt. Her er som en kølig dansk sommerdag og jeg har ved marinaen syd for broen købt dinghydock og shower tilladelse for en uge. Byen har en masse historie og et rigtigt historisk distrikt der vel nærmest kan sammenlignes med Den Gamle By i Århus, masser af turister og forretninger der passer til dem. Samtidigt har det været et velkommen tilbage til delfinerne.


En vis Hr. Flagler, ham der bl.a. byggede jernbanen ned til Key West, har sat sit præg på byen og området her.

Flagler College på den anden side af vejen:

Alcazar Hotel:




Her den 20 oktober morgen ligger jeg stadig for anker i St Augustine. Har købt et lille 7-tommers TV, som virker så jeg kan se lidt ikke-kodet lokal tv, men herunder også sport. Jeg har konstrueret et stativ til en presenning over cockpittet agter, så jeg kan få noget skygge, for det bliver varmt igen, men ikke sat presenningen på endnu. Overvejer at blive på anker en dag eller to endnu her i St Augustine.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar