Sejlede sydover mod Vero Beach, hvor jeg havde bestilt bil og Discovery Cruise tur til Bahamas.
Stoppede ved Cocoa, måtte genankre sent på aftenen da jeg drev, og var utryk ved den el-overførsel, og masterne, der er lige syd for broen. Ankerpladsen var tæt pakket, men bunden var antageligt ikke så god nogen steder.



10 April.
Ankom til Banana River, og sneg mig indenfor i bunden af "floden" på den vante plads. Gjorde et nyt forsøg ved Eau Gallie Yacht Club, de står jo i bogen som havende 5 gratitute slips og reciprocity. Denne gang blev jeg mødt af "Dockmaster" i fuld uniform med 4 "captain-striber" på skuldrene. Han checkede mine medlemskaber, men måtte meddele mig at curtecy slips kun var "gratis" for en enkelt nat for sejlende fra sejlklubber der havde hjemhavn i Florida. Grunden til at de i Guiden fra Yachting Club of America var listet med 5 pladser, var fordi man som ikke Florianer kunne docke ved dem mod betaling (formig ca. 55$ pr døgn). Jeg forhørte mig også om jeg som reciprocal kunne anvende deres dinghy-dock og evt. deres faciliteter, såsom bad og toilet. Det kunne jeg heller ikke, så jeg har lagt for anker her udenfor klubben og ville egentligt være sejlet videre her til morgen (14. april), men vejrudsigten var ikke den bedste da der var varslet tordenbyger indtil 3pm.


Det blev ikke så slemt, et enkelt gust på ca. 40 knob, men ellers en masse regn.


I ICW guiden står der at marinaerne her ikke længere tilbyder dinghy-docking, men at man kan komme i land på en lille strandbred i hjørnet lige nord for den sydlige marina. Jeg sejlede derned, men der var desværre sat "no trespassing" skilte op, og ved den nordlige marina forhørte jeg om jeg kunne dinghy-docke der, men fik afslag, jeg kunne dog få en slip som ville koste mig ca. 55$ i døgnet. Jeg kan ikke undgå at få det indtryk at stedet her er lidt fjendsk overfor sejlere som ligger for anker, hvilket er lidt ærgerligt, for er man først kommet i land er det det helt ideelle sted med masser af restauranter, barer og provianteringssteder. Så jeg tog gummibåden og sejlede lidt rundt for at se om jeg dog ikke kunne komme i land, og fandt da også (med lidt erfaring fra Rob i Miami Beach) et udemærket sted, man sejler ind i kanalen lige efter yachtklubben, holder til højre, og for enden et enkelt sving til venstre og højre, hvorefter man ankommer til en lille kanal der løber langs en vejbro på HW513. Se billederne herunder og på kortet har jeg anført de vigtigste provianteringssteder, men der er rigtig mange som ikke er sat på kortet. Genuaen har jeg fået repareret for 80$ ved SouthSails, og jeg nåede lige at få den sat op inden tordenvejret.



I morgen sejler jeg tilbage nordpå til Cocoa, og hvorfor nu det? Jo, i påsken fik jeg mail fra Discovery Cruise, som med beklagelse måtte meddele, at al sejlads var aflyst indtil den 27 april.
Mit visa-waiver udløber den 25. og jeg har forsøgt at komme til at tale med en fra myndighederne, men desværre uden held, man skal bestille tid og det er ikke muligt at ringe. Så jeg har været nødt til at bestille en smuttur med fly til Cancun fra Orlando den 24-25 april. Det er noget være rod egentligt, og jeg sejler til Acosta Harbour så snart jeg kommer tilbage, så jeg kan se om jeg skal få Selene på land der, og så tage en længere periode i Danmark, hvor jeg får mig et 6-12 mdr. visum til USA, evt. en lejlighed og nyder den danske sommer.
14 april solnedgang:
Det har blæst 53-57 knob og ankeret kunne ikke holde Selene, jeg sad vagt med motoren kørende, men kunne ikke holde hende på pladsen. Var lidt forsigtig på grund af ankerkæden.
Jeg kunne dog sikre mig at jeg drev ind til Yachtklubben og lagde mig op af en T-pier, her ligger vi nu vinden er aftagende, men Selene har taget skade på træværket i styrbords side da fenderne ikke passede på denne stolpepier, og inden jeg fik monteret hængefendere på stolperne var skaden sket. Det er IKKE alvorligt, men det ser ikke kønt ud med det flossede teaktræ. Det var hårdt med vinden lige ind på kajen, men der kom 3 ned fra klubben og hjalp, det var rigtig pænt af dem, for det var voldsomt og også lidt farligt, med risiko for at få f.eks. en hånd eller arm i klemme.


2 kommentarer:
Man kan blive helt irriteret på disse amerikanere og deres ejendomsret. Det lyder helt forkert, at du må sejle op og ned langs bredden bare for at finde et sted at gå i land. Men OK. Du fandt dog endelig en dinghy dok, for mig at se på et meget ydmygt sted lige ved hovedvejen. Det virker ikke særligt gæstfrit.
Eau Gallie er et særtilfælde, og det er lidt ærgerligt, da det er det helt ideelle sted når man først er kommet i land. De lokale er opmærksomme på marinaernes holdning, så mon ikke det ændre sig. Stedet jeg fandt til at dinghydocke, er faktisk godt, da man kan trække båden væk fra kanten og låse den til brorækværket :)
Send en kommentar