Selene

Selene

2009/03/21

Marts 21 2009

Ja så blev det den 21. marts og idag får jeg det første besøg hjemme fra. Stefan fandt billet fra København over Newark til Orlando gennem GoLeif.dk med Continental for ca. 3500 t/r. Der er lidt ventetid i Newark, men klart billigere end Icelandair. Det bliver rart at få besøg, og at have nogen der kender båden og de vilkår jeg lever under her i USA.
Jeg har mere eler mindre besluttet mig for hvad jeg skal når jeg nu er færdig med ICW, mangler faktisk kun ca. 10 Mil i guiden, o er ligesom groet fast her i Miami. Politiet er flinke og hver gang der sker noget, f.eks. nu at Stefan kommer elller jeg venter på pakke, får jeg næsten ikke spurgt inden de siger "your good, I will put it on the board upstairs". Jeg har 2 deadlines i den nærmeste fremtid den 25. april skal jeg igen have fornyet mit visa waiver og håber jeg kan gøre det med en éndags færge/cruise tur til Bahamas. Den 15. maj skal jeg til Danmark og fejre Karolines konfirmation, og i den forbindelse har jeg købt billet fra JFK, New York hos Icelandair for længe siden (Mexico-turen). Jeg havde overvejet at tage til mellemamerika, men tror faktisk at det vil blive betragteligt dyrere at komme til N.Y. derfra. Så jeg har reserveret plads, i første omgang på slip, i Acosta Marina oppe på St. John River ved Jacksonville ( http://www.acostacreek.com/pages/925660/index.htm ). Prisen er rimelig (slip: 7$/fod/måned, på land: 4$/fod/måned+optagning og isætning 250$, alt + tax 7% og EL efter forbrug). Stedet ligger godt inde i landet, og nu tager jeg derop i maj og kikker på forholdene og får snakket med de lokale. Når jeg kommer tilbage sidst i maj sejler jeg nok her på østkysten for i Juli måned at få besøg af Annette og mine 3 børnebørn. Måske kommer der mere besøg, der er masser af plads, ikke alle luksuspladser, men alle er velkomne. Næste vinter vil jeg så se om ikke jeg kan få mig sneget ned til mellemamerika, eller Caribien, og finde et sted hvor jeg kan leve som konge i perioder for min pension fra Danmark.
Jo, jeg skal nok tage de sidste 10 mil af ICW med sammen med Stefan, men Key West blev det altså ikke til i denne omgang. Måske bliver der tid til en smuttur over Okeechobee til Fort Myers inden jeg skal op til Acosta Harbor, det er svært at være pensionist, jeg har ellers fået så mange gode råd til en rute til Key West, lad os nu se hvad det bliver til.

Ingen kommentarer: