For det første skal man være opmærksom på at det amerikanske kontinent anvender IALA B.
Det gør sig mest udslag i forskellen mellem ind- og udgående passage af vandmærker.
Navigationsfarverne på båden er stadig de samme Styrbord GRØN og Bagbord RØD, så remsen Styrbord Højre Altid Grøn (SHAG) gælder. Men på det amarikanske kontinent har man også en regel der siger RED RETURN RIGHT. Når man er for indgående skal røde navigationsmærker således passeres om styrbord, og heraf følger selvfølgeligt at de grønne for udgående skal passeres om styrbord, lige det modsatte af hvad man gør i Europa.
På ICW er grundreglen den, at man for sydgående er indgående/"returning", men visse steder, hvor man rammer den lokale (større) traffic, er det de lokale forhold der gælder. Disse steder er angivet i guiden, men hvis man er sydgående, og så lige pludseligt skal huske at rød skal om bagbord fordi man lokalt er for udgående, kan være lidt af en fælde, man er jo vant til at passere røde mærker om styrbord hele vejen
En anden ting er, at man ikke anvender grundmærker (koste), med angivelse af om grundmærket står N, S, Ø eller W for grunden. Specielt på ICW kan dette være lidt problematisk. Man anvender primært men ikke udelukkende grønne firkanter og røde trekanter. Disse benævnes normalt "daymarker" hvis der ikke er lys monteret, eller "lighted marker red/green". De lidt større afmærkninger benævnes "can" (dåse) for de grønne og "nunn" (nonne) for de røde. Ved navigation på ICW kan det være en fordel lige at checke om næste mærke er med lys eller ikke, idet disse jo anvendes af eventuel nattraffik og således i de fleste tilfælde kan styres direkte imod, men pas på det er ikke altid navigationen i forhold til mærkerne er den samme, nogen gange skal man styre fra mærke til mærke, også når der veksles mellem grønne og røde, og andre gange skal man passe på hvis grunden ligger efter det mærke man forlader. En anden ting er at man skal lægge mærke til teksten på kortet, hvis man navigerer efter mærker med lys. Lysafmærkningen på kortet er ikke, som i Danmark, relateret til om det er et grønt eller et rødt mærke, det skal man se på symbolet for mærket eller ved at læse om mærket er angivet med et R eller et G (dette gælder for Maptech, men ikke for Max-Sea, i Max Sea er lysmærkerne angivet med forskellige farver).
Jeg mødte i Norfolk et sejlerpar som havde sejlet i Europe, de nævnte vores grundmærker og det forhold at man jo så skulle vide hvor N, S, Ø og W var, jeg gjorde dem opmærksom på at det var akkurat ligesom når man skulle køre på de amerikanske highways, for der skal man også hele tiden vide retningen på den highway man vil på eller af.
Men man lærer jo lidt hen ad vejen. Den generelle regel er at dybden er på midten, at aflejringerne i floddrejene er på indersiden, og at man skal holde god afstand, væk fra indløb, til mærker afsat i forbindelse hermed. Der er ikke altid mærker ved de små indløb fra creeks, men hvis der er, skal man regne med aflejringer ind mod midten af indløbet, så hvis man skal ind, skal man holde godt fri af mærket.
På ICW fra Norfolk og til Florida har jeg udelukkende brugt Maptech kort og software. Herpå er ICW angivet med en lilla streg, og den generelle reger er her at man skal sejle på stregen. Stregen på disse kort er meget nøjagtig, og viser små udsving. I særlige tilfælde kan der være undtagelser, dem henter man i sin guide, der for det meste anviser hvor disse er, og hvor der iøvrigt skal vises agtpågivenhed.
Visse steder er der meget snævert, og det er vigtigt at man holder sig i den udgravede kanal. Som hjælp hertil er der påsat "ranges". Ranges kan være frontranges (range man sejler imod),
eller backranges (range man sejler væk fra). En range består af to store plader der er sat så de skal holdes over/under hinanden, den ene er højere end den anden, og den underste er altid den tætteste. Der findes mange forklaringer til hvordan man skal styre mod bagbord eller styrbord afhængig af om mærket er delt til højre eller venstre. Min regel er at man skal styre mod det tætteste/underste mærke hvis der er gab. Det er selvsagt lettere at styre en frontrange end en backrange, men begge er en utrolig stor hjælp i passagen af smalle steder.
Der er også kæmpe ranges i forbindelse med de store havnebyer, disse ranges er beregnet til den store skibstrafik og der er masser af plads og dybde til siden. Det er ikke altid populært at ligge og sejle på disse ranges, så jeg anbefaler at man lægger sig lidt ud til siden og så sejler parallelt på GPS'en.
fortsættes......(når jeg kommer i tanke om spidsfindigheder, der kommer også lidt eksemplariske billeder :))
2 kommentarer:
Hej DAN. Det lyder meget indviklet. Det med indgående og udgående kender jeg udmærket fra Limfjorden. Lange strækninger med grønne til styrbord og pludselig det modsatte. I Limfjorden er der mange lysbøjer på land, som sender lyset i forskellige farver og med yidsforskelli i blink. På den måde ved du altid hvor du er en mørk efterårsnat. Det er naturligvis en betingelse at du har sigt mod 2 lys fra land. Men det virker fint. Limfjorden kan vel på en vis måde sammenlignes med større bredninger på IRW´en.
Jo Teddy, flere strækninger på ICW kan egentligt godt sammenlignes med Limfjorden. Jeg har ikke sejlet så meget om aftenen/natten, men de gange jeg har gjort det har det været navigationsmæssigt rimeligt "let", når man tager i betragtning at det har været i ukendt farvand. For mig er indtrykkene og referencerne anderledes og man skal vænne sig til det. Jeg havde en sjov oplevelse ved sejladsen ind til Jacksonville, hvor jeg checkede en bro i MaxSea, den sagde vertikal frihøjde 46.300 og jeg kikkede intenst, og vendte om haha, min højde har jeg fået angivet til 46ft. Rodede i kort og guides, og fandt at broen i virkeligheden havde en frigang på over 130ft. Angivelsen i MaxSea viste sig at være i meter, og jeg kunne trække på smilebåndet efter jeg havde passeret, at jeg virkelig troede at Selene var så høj, men jeg har stadig svært ved at bedømme det.
Send en kommentar