Selene

Selene

2009/01/26

Januar 25 2009

Havde en god week-end i Cancun, legede rigtig turist, det blev mest til en (stor)byferie, men var da ved en lille strand to formiddage, om eftermiddagen er det næsten for varmt at være ved stranden, så dagene blev kombineret med nogen gode "siestaer". Downtown Cancun er fyldt med loppemarkeder, og ikke særligt vedligeholdt. Der går billige busser til alle steder, men det kan være lidt svært at finde ud af hvilken der er den rigtige, de kører hele tiden, man venter maksimalt 5 min på en bus, og chaufførerne er meget hjælpsomme, busserne er alt fra 40 til 8 personers. Ved ankomsten til Cancun Airport, kæmpede jeg mig gennem et utal af mixikanere der syntes jeg skulle tage en taxi, belært af erfaring, og en smule forberedelse, kom jeg med den offentlige bus til centrum for 40pesos (20 d.kr.). Mit hotel, Alux lå lige ved siden af busterminalen, og de lejede værelserne ud for 410pesos/dag, de havde min reservation, men tager ikke kreditkort. Værelset var med aircondition, badeværelse (varmt vand) og kabelTV og var rent. Det er ikke noget nyt hotel, men rimeligt at bo på og centralt i "downtown". Med busserne til de billige penge, ca. 10pesos for en tur, er det ikke noget problem. Området er mere eller mindre delt i to, downtown og hotelområdet. Det tager ca. 20-30 min at komme til hotelområdet som ligger ude ved strandene. Herudover er der rige muligheder for at tage en færge ud til en af de små øer udfor Cancun. Downtown er helt speciel, her har man mulighed for at møde den jævne mexikaner. Man skal kunne finde sig i hele tiden at blive spurgt om ikke man vil købe et eller andet eller have pudset sine sko, men de akcepterer et høfligt afslag. Det er egentligt ikke en turist ting, mexikanerne bliver også spurgt, og får at vide at de har nogen beskidte sko på haha. Der er masser af "tapas-vogne" hvor man stiller sig og bestiller nogen "tapas" fyldt med forskelligt fra kylling over oksekød til braserede indvolde, men de er flinke til at fortælle hvad de har og så gør man bare som man ser mexikanerne gør, og ruller det hele i "pandekagen", medens man med gefakter og gebrokken engels/spansk snakker, og samtidg finder ud af, at den der grønne dressing nok var rimeligt stærk.
Senere på aftenen blev det vel også til en enkelt "Marguritta", men jer der kender mig ved at jeg ikke kan drikke Tequila, Så kun en enkelt, nu man var i Mechico.
For at komme her fra Titusville til Orlando, lejede jeg en bil ved Enterprise på 3-dages week-end tilbudet, ialt 60$, I Orlando lufthavnen, er der rigtig god parkeringsservice, der er 3 sattelite parkeringsområder, hvor det koster 10$ pr. dag at parkere, og der er gratis shuttle til terminalen.
Her til morgen den 26. har jeg forhørt mig om regningen for at få Selene på land, få hende rengjort, maling, 2 x zink og masser af god vejledning samt ophold med EL, ialt: 1350$. En uge mere ville koste 100$, så jeg bliver her til næste mandag, jeg har stadig nogen småreparationer, som jeg gerne ville have lavet (bl.a. en silicone foring i stævnen, sejlinspektion og slibning og lakering af træværk), og så bruge lidt tid på, at forberede hvor jeg skal sejle hen, når jeg fortsætter, mere om det i ugens løb.




























Ingen kommentarer: