November 26 2008

Så om morgenen den 26 november, næsten 2 måneder efter jeg ankom til Hampton Roads, var jeg klar til at fortsætte rejsen sydover. Det skal lige siges at udover motorproblemerne, har jeg virkelig nydt og sikkert også trængt til en lille pause fra sejleriet. Men efter at have gennemført ”pump-out” , fyldt vand og brændstoftanke gik et ud gennem Salt Pond inlet, (der er lavt, jeg gennemsejling ved højvande hvis over 6ft), tilbage ned langs Broekroe Beach og forbi Fort Monroe og ned i Norfolk havn. Lidt mærkeligt nu at se det hele ved dagslys. Men dette træk ned til Mile 0, og også et stykke forbi, ned til de 3 store hejsebroer, som egentligt er sænkebroer, da de kun lukkes hvis der kommer tog, dette træk er meget kommercielt. Store tankere og container skibe m.m steamer ned igennem til deres kaj, og jeg mener steamer, de sejler hurtigt og jeg blev da også overhales af en enkelt, som vi så senere måtte vente på de fik bugseret til kaj med to slæbebåde, inden vi kunne passere,ned til den første bro som skulle åbnes. Brobestyrerne (Bridgetenders) er meget flinke og hjælpsomme, nogen steder er der smalt og de er meget villige til at oplyse om der er modgående trafik m.v. Man skal også være opmærksom på at nogen af broerne er meget trafikerede og har restriktioner i bilernes ”rush-hour”. Jeg havde jo valgt at sejle på den vestlige rute gennem Dismal Swamp og denne rute kan jeg bestemt anbefale, jeg så ikke nogen tegn på at der havde været brand, men var sikkert lidt for sent til at se alle farverne i bevoksningen. Der er masser af steder man kan ankre op og bare hygge sig. Jeg kom ned til min første sluse på ruten, og også min første med Selene. Jeg ankom med solen lige i sylten og kunne ikke se en sk.., jeg var faktisk bange for at sejle in i sluseporten, men sluse-bestyreren var meget hjælpsom, jeg blev hejst de 9-12 fod op uden problemer, havde jo forberedt lange reb. Hvis man er ene-sejler skal jeg anbefale at man laver rebene så lange at man kan hale både forreste og bageste fortøjning til når man hæves og modsat (slække) når man sænkes. Træk rebet gennem klampen hvis der er mulighed for det, så den ikke falder af klampen. Sluse-bestyreren spurgte til min sejlads, han var i øvrigt den første amerikaner jeg har mødt der nægtede at modtage en ”tip”, imponerende, og han anbefalede at jeg lagde til (tie-up - gratis) lige efter den bro som han også bestyrede, og der tilbragte jeg så min første nat på ICW, det var meget koldt, under frysepunktet så varmeovnen og motoren blev brugt til at få lidt varme. Der er flere steder efter dette sted fand jeg ud af næste dag, stedet jeg lå var fint med forretninger og en mexicansk familierestaurant, men lidt nede af kanalen er det et visitorcenter med fine forhold og toiletfaciliteter, på vejen er der også fine ankerpladser langs kanalen. Skulle tidligt af sted næste morgen kl 0700 for at nå sydslusen kl 1100, og for at se om jeg kunne holde varmen gik jeg tidligt i send 2030 J . Måtte stå op midt i natten for at varme men vågnede alligevel kl 0400 og gjorde så klar til at tage af sted. Midt i kanalen, skal man huske, masten kan jo rage ind i de træer der hænger ud over kanalen.