November 29 2008

Er lige ankommet til Belhaven, jo lidt længere end planlagt, men kunne ikke tage en nat mere hvor jeg ville komme til at fryse, og nu jeg var i gang. Jo, på slip i River Forest Marina, Turen herned er der ikke meget at fortælle om, to kedelige dage den 28. og 29. Ren transport i kedeligt område og i dis de meste af vejen udenfor kanalerne. Mulighed gale-warning igen, jeg vil kikke på vejrudsigterne her lidt inde i landet og bestemme mig for i morgen. Men lidt billeder blev det da til.

November 28 2008

Jeg valgte ikke at blive i Elizabeth City i denne omgang så sidder nu og skriver dette på Little Alligator River. Turen herned over Abercombie Sound er der ikke meget at fortælle om, ingen vind, og dybden var fin hele vejen. Her på ankerpladsen er der heldigvis stadig ingen vind, ligger på 6-7 fods vand og fortsætter ned af Alligator River i morgen ved solopgang.

November 27 2008

Afgang kl. 0700. Kl. 0953 efter kryds af state-grænsen, ankomst til visitorcenteret som desværre var lukket på grund af ”Thanks-giving” så hurtigt videre for at nå slusen kl 1100. Blev af den sydlige slusebestyrer oplyst om områdets fortrin. Jeg var lige sejlet gennem en state park som var fyldt med vilde dyr såsom bjørne, ulve, elge og rådyr. Hvis ikke det havde været så koldt var jeg sejlet tilbage til området, ved visitorcenteret er der både cykel og gangstier og han påstod at hvis jeg gik ind i området ville jeg antageligt betræde jorden hvor ingen andre mennesker nogensinde havde gået/været. Men.. Florida kalder så ….derefter en lang sejldag gennem rigtig flot område ned til Elizabeth City. Byen Elizabeth City, har her etableret en Mariners Warf, vhor man kan ligge Tied-up ganske gratis, der er ikke nogen faciliteter som el og vand eller toiletfaciliteter, men der er gratis Wi-Fi, jeg fik det nu aldrig til at forbinde med min computer, jeg lå muligvis for langt væk fra antennen. Det er nok værd at blive her et par dage, Marinaen ligger lige midt i byen med forretninger m.m indenfor gåafstand.

November 26 2008

Så om morgenen den 26 november, næsten 2 måneder efter jeg ankom til Hampton Roads, var jeg klar til at fortsætte rejsen sydover. Det skal lige siges at udover motorproblemerne, har jeg virkelig nydt og sikkert også trængt til en lille pause fra sejleriet. Men efter at have gennemført ”pump-out” , fyldt vand og brændstoftanke gik et ud gennem Salt Pond inlet, (der er lavt, jeg gennemsejling ved højvande hvis over 6ft), tilbage ned langs Broekroe Beach og forbi Fort Monroe og ned i Norfolk havn. Lidt mærkeligt nu at se det hele ved dagslys. Men dette træk ned til Mile 0, og også et stykke forbi, ned til de 3 store hejsebroer, som egentligt er sænkebroer, da de kun lukkes hvis der kommer tog, dette træk er meget kommercielt. Store tankere og container skibe m.m steamer ned igennem til deres kaj, og jeg mener steamer, de sejler hurtigt og jeg blev da også overhales af en enkelt, som vi så senere måtte vente på de fik bugseret til kaj med to slæbebåde, inden vi kunne passere,ned til den første bro som skulle åbnes. Brobestyrerne (Bridgetenders) er meget flinke og hjælpsomme, nogen steder er der smalt og de er meget villige til at oplyse om der er modgående trafik m.v. Man skal også være opmærksom på at nogen af broerne er meget trafikerede og har restriktioner i bilernes ”rush-hour”. Jeg havde jo valgt at sejle på den vestlige rute gennem Dismal Swamp og denne rute kan jeg bestemt anbefale, jeg så ikke nogen tegn på at der havde været brand, men var sikkert lidt for sent til at se alle farverne i bevoksningen. Der er masser af steder man kan ankre op og bare hygge sig. Jeg kom ned til min første sluse på ruten, og også min første med Selene. Jeg ankom med solen lige i sylten og kunne ikke se en sk.., jeg var faktisk bange for at sejle in i sluseporten, men sluse-bestyreren var meget hjælpsom, jeg blev hejst de 9-12 fod op uden problemer, havde jo forberedt lange reb. Hvis man er ene-sejler skal jeg anbefale at man laver rebene så lange at man kan hale både forreste og bageste fortøjning til når man hæves og modsat (slække) når man sænkes. Træk rebet gennem klampen hvis der er mulighed for det, så den ikke falder af klampen. Sluse-bestyreren spurgte til min sejlads, han var i øvrigt den første amerikaner jeg har mødt der nægtede at modtage en ”tip”, imponerende, og han anbefalede at jeg lagde til (tie-up - gratis) lige efter den bro som han også bestyrede, og der tilbragte jeg så min første nat på ICW, det var meget koldt, under frysepunktet så varmeovnen og motoren blev brugt til at få lidt varme. Der er flere steder efter dette sted fand jeg ud af næste dag, stedet jeg lå var fint med forretninger og en mexicansk familierestaurant, men lidt nede af kanalen er det et visitorcenter med fine forhold og toiletfaciliteter, på vejen er der også fine ankerpladser langs kanalen. Skulle tidligt af sted næste morgen kl 0700 for at nå sydslusen kl 1100, og for at se om jeg kunne holde varmen gik jeg tidligt i send 2030 J . Måtte stå op midt i natten for at varme men vågnede alligevel kl 0400 og gjorde så klar til at tage af sted. Midt i kanalen, skal man huske, masten kan jo rage ind i de træer der hænger ud over kanalen.

November 23 2008

Det officeelle navn er Intracoastal Waterway. Officielt løber disse fra Annisquam River i Massachisetts, nord for Boston, hele vejen ned langs Østkysten og og over Gulfen til Brownsville, Texas.
Disse vandveje bliver kaldt meget fra "Indland Waterway, The Ditch, Inside, The inter coastal til ICW. Jeg bruger her i bloggen forkortelsen ICW. De fleste, uanset hvad de nu kalder det, henviser dog til strækningen fra Norfolk Virginia til Miami Florida. Den "rigtige" ICW begynder på "Mile Zero" i Norfolk Harbour og ender 1095 mil senere i Miami Florida. Det er denne del jeg nu planlægger at sejle på. Hele vejen referere distancen til Mile Zero i Norfolk, så det er let at see hvor langt man er kommet, ligesom det er let at udregne hvor lange ture man planlægger, distancerne er angivet tydeligt på kortet og der er tonsvis af nyttige informationer langs ruten i bogen The Intracoastal Waterway, Norfolk to Miami, a Cockpit Cruising Handbook.

Herunder er hvad jeg har planlagt for den første dag og anden dag, som jeg håber starter på onsdag, jeg har selv det indtryk at jeg er lidt sent ved det, men de lokale oplyser mig at det er jeg egentligt ikke, og selvom det store træk er sejlet afsted har det den store fordel, at der ikke vil være kamp om pladserne på ankerstederne eller i de marinaer der er langs vejen. Jeg glæder mig, det bliver spændende, og som det ses har jeg på anbefaling valgt at sejle ned af ruten der går gennem Great Dismal Swamp Canal, jeg skal dog have ringet dagen før for at sikre mig at den er åben, ellers må jeg tage den østlige rute. Kamaraet er klar og det er jeg også. Turen til Elizabeth City har jeg delt i 2, så jeg anker op lige før min første sluse og tager så andet ben dagen efter.










Dag 2.

November 22 2008

Der ligger et indlæg under Oktober der dækker perioden 06 Oktober til medio November !!

Dette indlæg dækker perioden 26 Oktober til 22 November med undtagelse af de ting der knyttede sig til reparation af motoren, og som jo er blevet beskrevet i det tidligere indlæg.

Da jeg stadig ligger på slip i Salty Pond Marina er der ikke det helt store at fortælle vedrørende sejlads. Jeg forlængede lejen af slippen den 9 November, og forventede faktisk at kunne sejle videre indenfor en uges tid, men vejret har været med masser af vind og jeg har ikke villet sejle herfra for så at ligge for anker i 30-35 kt. Så her ligger jeg sammen med en del andre fastboende på både, jeg tror vi er en 5-10 stykker i alt, men marinaen er stor (lang) og jeg møder tit nye ansigter. Vel forståeligt nok hvis man har en rummelig båd og så kan ligge her for 275$ pr. måned incl. vand, el, toilet og badefaciliteter. Marinaen er meget beskyttet mod vejrlig selvom den kun ligger ca 300 meter fra atlanterhavskysten. Der er en helt fantastisk strand med hvidt sand og de normale faciliteter amerikanerne forventer et sådant sted, som f.eks. toiletforhold, åbne grilsteder og så sådan et kæmpe åbent the-hus hvor man kan få lidt skygge.

Min nye billet herover gik til New York JFK, så jeg havde forberedt at leje en bil der, ved National, som jeg kunne aflevere i Norfolk International. Pontiac G5 Coupe med cruise control, 26 OKT - 02 NOV, fuld tank ved afhentning og ved tilbagelevering, fri milage, ialt: 447,36$ incl drop-off afgift.

Jeg havde en enkelt motel-overnatning på vejen ned til 50$ og standsede også på vejen for at få gjort lidt indkøb. Bl.a. en lille handy "Skil" slibemaskine, der kan komme ind i hjørnerne af træværket, jeg må jo igang med at restaurere lidt når det bliver lidt varmere.

Her i Norfolk var det rart at have bilen så jeg kunne komme omkring til diverse "hardware-stores", nogen store forretninger hvor man rigtig kan få brugt kreditkortet:

- jeg har også fået anskaffet mig en cykel (80$), det er dog ikke en foldecykel, men en solid bycykel og den blev indviet med en 2 x 5.3 miles tur efter jeg havde afleveret bilen :).

- jeg har købt en del proviant, mest dåsemad og ting jeg kan lave i microbølgeovnen.

- støddæmpende skumbelægning til erstatning for de gulvtæpper der lå i pilot-house og i salonen (er skåret til, samlet og lagt på plads),

- en generator (bensin) 6 HP som kan levere 2 x 120 Volt AC og 1 x 12 Volt DC 3500 watt 20amp, 8 timer på 4 gallon (16 liter) den står stadig i kassen, men skal nok komme til gavn når jeg får mig bestemt for hvor den skal installeres og den gør mig jo uafhængig af landstrøm, og så var den billig 200$. Bensin koster forøvrigt p.t. ca. 2$ pr gallon, diesel 2.80$ pr gallon på tankstation, her i marinaen koster diesel 3.25$, så anskaffede mig også en 5 gallon dunk.

- varm lufts blæser (keramik), el-varmetæppe og gas til den varmeovn jeg havde i forvejen, men som jeg ikke er så glad for at have kørende når jeg sover.

- fendere og tovværk,

- COCKPIT CRUISING HANDBOOK, The Intracoastal Waterway, Norfolk to Miami, helt uundværlig i forbindelse med ICW sejlads. Mere end 300 marinaer listet, bro oplysninger, over 115 ankerpladser og mil-til-mil detaljeret beskrivelse (15$ i West Marine shop), og suplement til Mathec kortene jeg købte tidligere og som dækker fra Norfolk til Florida (120$).

Jeg er nu godt forberedt til at sejle videre, det har været godt med en tiltrængt pause, hvor jeg har fået lidt styr på båden, potwater er ok nu, pumpen skiftet med en der lå i reservedelspakken jeg fik med i bådkøbet. Mangler lige at få WIN XL og kortprogram installeret på reserve komputeren. Men nu skinner solen det er stille men stadig koldt. Jeg ligger på slip C-4 der er 15 pladser på hver pier mærket alfabetisk og mærkningerne går til T, F er dog Fuel-pier.

Under min tid her i Norfolk/Hampton har Curtis Morris været en rigtig god hjælp. Han hjalp mig med at få båden opbevaret medens jeg var i Danmark og så efter den i perioden. Derudover har han givet masser af gode råd vedrørende sejlads på ICW, og han har fået ordnet så jeg nu, udover at være medlem af Danish Ocean Cruising Association, også er medlem af Old Point Comfort Yacht Club. Denne club er associeret Yachting Club of America og har således et reciprocal courtesy system der bl. a. består i at lade medlemmerne lægge til slip en nat eller to eller til reduceret pris. Medlemskabet koster 45$ for et år og jeg kan varmt anbefale det. Leverer gerne kontaktoplysninger hvis det skulle ønskes. Jeg har allerede været til det første arrangement, Surf&Turf, hvor jeg blev præsenteret og lærte en del at kende. Der var masser af mad som var medbragt af deltagerne og jeg bød ind med en kagedåse fyldt med danske småkager. Dem håber jeg de får glæde af til deres julearrangement. Det er helt fantastisk med alt den venlighed og hjælp jeg møder her i USA. OPCYC har til huse på Fort Monroe basen, men man behøver ikke at være der fysisk eller med båd for at blive medlem. Så vhis du kan se en fordel i at være medlem af en amerikansk sejlklub så er chancen her.