Uhhh - ha som tiden dog går. Må lige ind og kikke i loggen og se hvad jeg har skrevet der, ikke det helt store, kun at jeg afgik fra Once (west side af Cape Cod Channel) og jeg sejlede til Newport. Ups ja nu husker jeg ikke det helt vilde, vinden i næsen hele vejen, så for motor. En del strøm som trak mig en del om styrbord i sidste drej inden ankerpladsen. Her er der rigtig mange der ligger for anker inden ræset mod NY. Ræset er sejladsen på Long Island Sound hvor strømmen hvirkeligt har betydning for hastihed og manøvre mulighed. Jeg er blevet hængende her i Newport Rode Island, der har været Boat Show med masser af både og masser af mennesker. Byen er rigtig hyggelig og jeg har fået købt lidt ind, noget værktøj, bl.a. en filtertang og en avanceret vandslange med koblingsdysser og nogen rigtig gode spraymuffer :) . Jeg fik også købt lidt tøj og så har jeg i dag endelig fået reservedele til båden, en ekstra drivrem, nogen oliefiltre og fuelfiltre. Fuelfilteret er nu skiftet. Jeg ville faktisk have været afsted i morges men fik en "oil pressure" alarm på motoren. Fik slukket for den og checket oliestanden, men alt var ok, jeg listede så tilbage til ankerpladsen med 1000rpm uden alarmer og ringede til det stedelige VOLVO værksted, ca. 20 mil væk, og de checkede om der var nogen "issues" med hensyn til motoren, der var i bøgerne en bemærkning om fejlindikationer fra "oil-pressure føleren" og "eksperten" mente ikke jeg havde det store problem, men det kunne kun checkes hvis han fysisk checkede olietrykket og det kan han ikke komme og gøre før engang i næste uge :) så i morgen prøver jeg igen, efter at jeg endnu engang har checket alt og skiftet filter, der ser virkeligt ikke ud til at være noget problem, har kørt med motoren efter jeg kom tilbage og lå for anker og den gav ingen alarmer selvom jeg kørte den op til 2900prm i frigear, den lød fint. Ellers har jeg tilbragt tiden her med at gå i byen, kikke på udstyr på Boat Show, og fået købt lidt ind, her er lidt stemningsbilleder fra Newport.

En sejlbåd fra Svejtz, hmm den kan da ikke ha sejlet hele vejen
Public Landing midt under Boat Show, her må man dukke sig når man vil ind og ud under fortøjningerne, eller helt fin, der er en 3 stykker og kun ca. 5-600 meter op til STOP SHOP og andre ikke turistprægede forretninger.
Her løb jeg ind i noget hakket svinekød og så blev der lavet frikadeller.
Ja billig var den nye "Captain's Chair" ikke men den er lækker kan dreje (hvis der var plads :)), ryggen kan lænes tilbage og den kan justeres i højden, den foreste pude kan foldes op og så kan man bruge den til støtte når man står op eller man kan sidde højt med rigtig godt udsyn. Nej, jeg fortæller ikke hvad den kostede mig men jeg gjorde en rigtig god handel og fik ca. 50% rabat, og så fragtede jeg den hjem til SELENE på gummibåden, nej det har jeg desværre ikke taget billeder af.
Forhåbentligt sidste stemningsbillede af solnedgang i Newport.




Ingen kommentarer:
Send en kommentar