1 – 2 September.
Afgik fra Crystal Cove, Boston, 0945 med kurs mod Provincetown, ankom 1820 og købte 2 mooring overnatninger á 35$, kunne ikke nå at finde ankerplads så sent. Der er ankerplads men det ligger noget lang tilbage fra landing. Fin breakwater og rigtig rolig mooring. Provincetown er en ren turistby der er smækfyldt med regnbueflag ;-). Masser af rigtigt gode tøjbutikker og en del gallerier og kunstforretninger. Tankede inden jeg afgik fra Crystal Cove, diselforbruget ligger p.t. på 0.4 Gal pr motortime, ikke så dumt, ca. 2 liter i timen. Og den sejlads jeg har foretaget har primært været for motor ca 1800 RPM – 6 kts.
En svensker jeg mødte 2 SEP tilbød mig en brugt SSB radio for 500$, han er også på vej sydover så jeg har lidt tid til at sætte mig ind i hvor stor udgiften er totalt, jeg skal jo også have antenne, modem og internetforbindelse.
For øvrigt har jeg nu fundet ud af at jeg kan gå på Gmail-mobil på min telefon, man skal lige downloade en applikation på mobilen men det er super, og det koster ikke mere end når jeg checker med Media-Net (AT&T), men det er meget bedre. Det samme som at være logget på med computeren og de mails jeg læser forsvinder ikke det koster mig ca 4 cent at checke mail, jeg har også prøvet at sende en svarmail til Annette og det kostede 7 cent. Med Media-Net (AT&T) kan jeg også gå på nettet med computeren via Nokia PC Suite, det er til gengæld dyrt, men kan bruges i en nødsituation. Lidt Facebook checken og senden af et par messages kostede mig 12-13$. Tror den billigste løsning er at anvende mobilen (Gmail) til mails og så opdatere Facebook og lignende når jeg er på internet-café. Det bliver løsningen så længe jeg er i USA.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar