Selene

Selene

2008/12/30

December 30 2008

St. Marry's Warterfront State Park, en lille park flot dekoreret og med hænge/gynge bænke, hvor de ældre om dagen kan sidde og nyde solen og udsigten over marinaen og floden, og hvor ungdommen kan udfolde sin romantisk om aftenen og natten. Det er også herfra der er indgang til "public landing".





Lang's Marina i St. Marry:

Hovedgaden i St. Marry:

Den lille by er imponerende og selvom der er mange lys, smagfuldt dekoreret.
Projekter:
1. Købe endnu en kulilte alarm.
2. Måle omkreds på generatorens udstødning, og købe fleksibelt udstødningsrør (ca. 150cm) som jeg så i "Advanced Autoparts" i går.
2a. Kikke lidt på mulighed for fastmontering af generator agter ved søgelænder.
3. Montere microbølgeovn, bore hul i indkøbt vinkeljern og fastgøre ovnen.
4. Købe ny "nøgle" til gummibådsmotor, spørg ikke hvordan jeg kom til at sparke den gamle i vandet.
5. Kikke lidt på etablering af 120v stik og fast montering af keramik varmeblæser/ovn.
6. Forsøge at få opfyldt gasflasker/alternativt købe 17lbs ombytningsflaske.
7. Undersøge marked for køb af TV (mit USB TV-Pinnacle vil ikke starte og har iøvrigt ikke kunnet fange digitale kanaler her i USA som overgår til digital sending ca. 01 Februar. Det kan være der er Januar-udsalg som derhjemme.
8. Skifte olie og filtre på motor og på RACON-vandudskiller, samt rense bielgefiltre og søfilter
9. Undersøge priser på billeje ved "Enterprise" (de henter og bringer dig i forbindelse med billeje)
10. Afhængig af billeje, afhente og tanke diesel (dunke), Diesel er dyrt i marinaer, der er mindst 0.5$/gal at spare ved at hente på tank i land, men ikke alle tanke har diesel. Har 30 timer til jeg skal fylde ca. 60 Gallon på, bliver interessant at se hvad den har brugt i timen.
11. Slappe af, læse jordomsejlingsbøger, og nyde solen som lige er stået op. Ups, ja så skal jeg huske at spise, er stadig skide tynd.

2008/12/28

December 28-29 2008

Ingen tåge sejlede ved "first light" 0630 og ankom her mid eftermiddag, solen har skinnet og det har været en fin tur. Her i St. Marry ligger den båd jeg lige nåede at møde i Charleston, Inger & Lars på Cinnabar.



Rigtig flot afgang fra Lanier anker, her en time efter syd for MacKay - Lanier HWB



Sidney - Lanier HWB med 185 fods vertical clearance. Rigtig flot, mindede mig om vores flotte Storebæltsbro, men jeg skulle nu ikke under den, den lå på rangen ind til Brunswick.



Denne skøre pelikan troede jeg var en fiskebåd, blev ved med at cirkle meget tæt omkring Selene, kikkede ind på mig og landede tæt ved, den må have været rigtig sulten :) . Til sidst gav den op.



Jekyll Warf Marina, tidligere forbeholdt de rigtig rige, Vanderbilts, Rockefellers og Morgans, men nu åben for os almindelige mennesker.

Ligger for anker lige udenfor Lang's Marina, her er public landing til gummibåden, slip ville have kostet 1$ pr fod. Måske skal Selene ligge her medens jeg er i Danmark, jeg undersøger det, tror nok det var 10$ pr fod for en måned Lars sagde. Han har også nævnt at jeg kan forny mit visum med en smuttur til Mexico for billige penge. Bliver her i St Marry's og holder nytår, og planlægger lidt fremtid. Her kan man leje bil over week-end fredag eftermiddag til mandag morgen for 60$ med fri milage.
Nu kan jeg svømme til Florida, floden her er grænsen og der er vel et par hundrede meter over.



29. December 2008:

God morgen Danmark, gik en lille tur i aftes (fish and chips), rigtig flot udsmykning, tar et par billeder i aften:

2008/12/27

December 27 2008


Delfin, jo den er der, fra Crescent Creek.

Så er man ekspert i ranges, frontranges er de bedste haha, backranges er ok, men så skal man jo kikke bagud, måske man skulle købe sig et bakspejl :)

Kom afsted klokken 1130, det var igen tåget, men endte senere i en rigtig lækker dag med masser af solskin. Solskin er ikke at foretrække altid, specielt ikke hvis man har solen lige i hovedet og skal sejle en frontrange. Denne tur er en lækkerbidsken for naturelskere, specielt ornitologer.



Jeg er meget lyst til at gå på ydersiden, det passer helt fint med at gå ud her fra St. Simons Sound, men inlettet til St. Marry's ville så blive i modstrøm (ebbe), der er et rigtigt langt indløb, det må der jo være en grund til, og jeg tror den kan være meget "choppy" ved ebbe. Flod-current sætter først ind efter 1700 og så når jeg ikke ind til Lang's Marina inden det bliver mørkt.

Miles nu 675, Langs Marina via/på ICW 712 miles + 5.1
Alternativt går jeg til Fernandina i Florida 716 miles til Florida Petrol Comp.

2008/12/26

December 26 2008

Tåge...tåge....tåge, sneg mig ned og gennem Sapello Sound i håb om, at der var mere sigt i Front River, væk fra Atlanterhavet. Jeg har overvejet at tage den på ydersiden, men det ville jo være at snyde lidt. Alle rangene her i Georgia skal med, i kortbogen mangler jeg 5 sider så er jeg i Florida, stopper sikkert i St. Marry eller Fernandino for lige at kikke på et evt. sted hvor Selene kan ligge medens jeg tar en smut til Danmark.
Så trut i horn som foreskrevet og skapt udkik. Det blev lidt bedre, men nu kl. 1400 kommer der en 15-16 ranges. Den første kunne jeg godt se i disen, men var ikke sikker på at jeg kunne se (og nå) dem alle. Så ankrede op i Crescent River. Alarmen sat på GPS'en og lidt mindre kæde ude så jeg ikke kan drive så langt, her ved lavvande har jeg en 12-13 fod under kølen, men ligger lidt tæt ved kanten for ikke at ligge i vejen. Floden her benyttes dag og nat af rejefiskere står der i guiden. Ankeret har holdt positionen indenfor 0.01NM (20 yards) over den sidste ½ time, samt under test med bakgear.

2008/12/25

December 25 2008

Har lige kastet anker lidt væk fra ICW, der skulle ikke komme så meget vind og her er rimeligt roligt, men ikke særligt beskyttet. Mener heller ikke at strømmen bliver nogen stor faktor, så her sover jeg til i morgen kl. 0700 og forsætter.


Turen hertil fra Savannah gik godt, jeg slap gennem Skidaway Narrows uden skrammer, de er fint afmærket og der er egentligt ikke så snævert. Det var lidt mere af en udfordring at komme gennem Hell Gate, strækningen er ikke ærligt lang, men der skal jo også kun en halv meter til at grundstøde. Det gjorde jeg nu ikke, men måleren var da nede og kysse 0.5 fod under kølen, strømmen tog mig igennem med 4.5 knob, motoren koblet ind men idle. Sejlede ikke forkert, men igen var der tale om den grønne eller den røde, og igen var det den røde man skule holde sig til under gennemsejling. Ellers en fin strækning med flotte huse på det første stykke, senere brede floder og vinden lige inæsen :( . Men det blev da til 50 mil.


Lækkert med i-net herude hvor der absolut ingen er i miles omkreds :), det er lige før det bliver "real-time" beretninger.



2008/12/24

December 24 2008



December 20-23 2008

Fra Beaufort (Mile 536.4) til Savannah/Thunderbolt HWB (Mile 582.5) er der 42.1 Mile. Det blev distancen jeg sejlede den 21 December. Ved Mile 575.8 passerede jeg statsgrænsen til Georgia, og herfra er der ikke længere opstillet "milemarkers" i naturen. Turen tog ca. 6½ time så jeg var heldig med strøm og vind, men egentligt også i passage af de vanskelige steder der er på ruten, for der er et par stykker.








Det startede fint med strømmen og når det var muligt med "jibben" sat, ikke det hele for det blæste med en 20 knob (+-5). Specielt var turen over Port Royal Sound god. Indgangen til Calibouge Sound hvor bebyggelsen er hamoniseret med naturen flotte strande, og hvor præsidenter holder hvedebrødsdage.




Det blev lidt smalt ned mod 570 miles mærket, men det voldte ikke prolemer. Vinden var stadig hård, men ved A (kort herunder) er der 2, skulle det vise sig, komplicerede højresving. Da jeg kommer ned og kunne kikke op ad passagen, ser jeg 2 sejlbåde. Den ene på grund inde til styrbord, den anden på vej væk fra ham og cirklende. Her var der masser af strøm som rigtig nok trak mod styrbord, så man måtte korrigere for svinget til højre, for som det ses af kortet skal det tages med afstand inden man lægger sig i bagbords side af kanalen omkring det røde lysmærke. Kaptajnen på båden der var på grund stod på fordækket og forsøgte at trække sig fri med anker, og jeg overvejede on jeg kunne hjælpe, men med min motorbådserfaring og far for selv at kunne gå på grund, valgte jeg at sejle forbi. Jeg forsøgte at kaldte ham på kanal 16 for at undskylde/forklare, hvilket selvfølgeligt var lidt dumt, da han jo stod på dækket og ikke var ved radioen, og jeg fik da heller ikke noget svar. Jeg havde det ikke så godt med bare at sejle forbi, men klarede selv passagen uden problemer, men tænker stadig på om jeg kunne have hjulpet. Senere kom de to både til Thunderbolt HWB hvor de lagde sig for anker, lidt før der hvor jeg lå på slip/kaj.





Nu var det med at holde tungen lige i munden og sejle efter og på stregen, for der var stadig meget vind og strøm. Den næste "forhindring" skulle vise sig at være indgangen til, og det korte stræk op af Savannah River og herefter falde af til bagbord af Wilmington River. Lige inden indgangen til Savannah River blev jeg overhalet af 2 store powerboats. De sænkede farten, men på grund af at de behøvede styrrefart, var der en rimelig bovbølge som jeg gerne ville krydse i 90 grader så Selene ikke rullede så meget. Men der var meget strøm og vandet var meget "choppy", til gengæld var der god dybde og lidt senere bredde, og nu havde jeg jo dem, et kort øjeblik ;) , at sejle efter. Den korte passage op af Savannah River var lidt af et adrenalin kick, og jeg priste mig lykkelig over at motoren spandt som en mis og at skruen var ren for reb.




Herefter var det "bussiness as usual" haha, hvilket vil sige sejl på stregen, kik ud af vinduet, plus check on der er "ranges" (dem kan jeg li', specielt "frontranges"), og vær taknemmelig for at der er en der har opfundet GPS. Hvordan man gør/gjorde det her som "rigtig " sømand, imponerer mig stadig meget.


Da jeg nåede til Thunderbolt HWB havde jeg egentlig fået nok for den dag, og besluttede at lægge til ved Tidewater Boatworks lige før broen. Jeg regnede med at dette ville være billigere (haha måske gratis), og så kunne jeg måske få en "quote" på hvad det ville koste at få Selene på land og efterset. Prisen for kaj/slipplads blev 1.20$/fod og jeg fik en "quote" på hvad det ville koste at få Selene på land, få bunden gjort "sommerklar" (renøring med højtruksspul og 2 gange bundmaling) og søsat igen, pris 1500$. Hertil ville komme arbejdstid, 80$/time, hvis jeg skulle have skiftet "cuttless bearing" eller have andet lavet nu hun var på land.
Her er stakkevis af forretninger, efter en kort cykeltur, så jeg har fået købt en kombineret røg- og CO2 alarm, et par LED 12v pærer jeg vil forsøge at montere istedet for de normale, og ja, så ser det ud til at jeg har fået løst mit internetproblem ved at skrive kontrakt med Alltel, lige nu har jeg G3 ligesom vi kender det i Danmark, udstyr "gratis" på 2-årig kontrakt til 60$ pr måned. Det vil antageligt koste mig en 250 $ at blive løst for kontrakten, men det ville udstyret, den lille USB-dims have kostet uden kontrakt. De 60$/md er for ubegrænset adgang, så ikke mere mobiltelefoneren, nu må Skype stå for tur :)) . Med hensyn til de 2 år--- jo måske ender jeg op med at få dem brugt også, min plan lige nu er at tage den med ro efter jeg kommer i varmen. Jeg er lidt træt af ræset, og mit medlemskab af den amerikanske yachtclub skal nu til at bruges. Håber at finde en god klub, i et lækkert område, og så sejle ud derfra som man gør på week-end ture og små aftenture i Danmark.


Jeg vil prøve at forhøre mig om priser hen ad vejen, men mener det lyder rimeligt, og "folk på kajen" anbefaler stedet her. så måske skal jeg komme tilbage og få det gjort medens jeg næste gang er en hurtig tur i Danmark (90 dages reglen). Det har i de 3 dage jeg har været her, igen været bidende koldt, vind fra nord, hvor det er rigtig koldt og sner, men her, udover det er koldt og jeg nyder at have EL fra land, er vejret strålende sol.



Så i morgen tidligt den 24 (det blev til den 25.), hvor det igen skulle blive 20-22 grader, tages ICW udfordringen igen op, her skal jeg gennem Skidway Narrows og endnu en Hell Gate (den sidste var i New York, og gik fint). Her er der mindst lige så meget strøm og så er der en enkelt bro der gerne skulle lukke op på det helt rigtige tidspunkt, hmmm helst lidt før.






2008/12/19

December 19 2008

Beaufort 0610: Blev vækket af hylende sirener. Der er brand inde på marinaområdet, kan ikke se hvad det er der brænder, men det brænder kraftigt endnu over en time efter.
Det var et hus på vejen bag ved Marinaen, alt brændte !

Jeg måtte i dag tage på hospitalet (Beaufort Memorial Hospital), men alt er nu ok, det var let, det ligger i fugleflugtslinie fra båden og de har en lille dinghy dok hvor man kan lægge til og så følge pilene op til Emergency.I nat vågnede jeg omkring kl. 2400 og skulle på toilettet, og fik hvad jeg omlevede som en slags blodprop. Det virkede som båden drejede kraftigt og at jeg ikke kunne holde balancen, kom ud i cockpitet og fik noget frisk luft og det hjalp en del. Sundede mig en times tid og overvejede at tage direkte på hospitalet, men fik det bedre, og tog så derop her i formidag. De tog blodprover m.m. og konstaterede at mit indhold af Carbon monoxide (udstødningsgas) havde en faktor på 8 mod forventeligt 3-4. Satte mig på ren ilt 1½ time hvorefter niveauet var ok, og jeg blev udskrevet, der var ikke andre indikationer på sygdom i de prøver de tog. Jeg havde kørt med den nye generator 2-3 timer i går eftermiddag og selvom den stod ude i fri luft i cockpittet på bænken, ville gasserne sive ned og ende i kabinen. Nu er jeg blevet så klog og generatoren er blevet pakket ind igen. Jeg må finde på et eller andet system der kan sikre at udstødningen ledes bort fra båden. Her er vejret lidt blæsende men høj sol og varmt on dagen (26 grader C), det skulle holde til mandag. Men det tidligste jeg nu tager herfra bliver Søndag morgen, havde ellers gjort båden klar til afgang i morges men den gik ikke.

2008/12/18

December 17-18 2008

181705 Beaufort anchorage time: "AM I HOMESICK" eller så jeg lige en dansk F-16 lave en overflyvning af SELENE?

Er blevet i Beaufort SC. Vejret er helt i top, stadig lidt køligt om natten, men til at holde ud. Mødte danskere da jeg ankom til Carleston, Inger og Lars på Cinnabar, men de var netop på vej videre da jeg ankom, men vi holder kontakt via e-mail, og jeg har fået en god anbefaling på ophold i marina lige efter passage af grænsen til Florida. Så nu mangler jeg bare en lille bid af South Carolina (50 ICW mil) og så Georgia. Har overvejet at gå på ydersiden, men indtil videre bliver jeg på ICW, der er rige muligheder for at komme ud gennem sund senere, men vil lige se hvordan vejret arter sig. Da jeg sejler alene er jeg nødt til at planlægge med tidevand og strøm da jeg er skal ind og overnatte. Her i Beaufort er strømmen 3 knob, men båden holder positionen på ankret og egentligt er her meget roligt, men heller ikke nogen vind.

2008/12/16

December 14-16 2008

Blev i Carleston til den 15 om morgenen, og headede så for Beaufort SC. Nåede til South Edisto River og ankrede på den anbefalede plads. Et hyggeligt sted hvor jeg kunne ankre op helt tæt til skovkanten. Næste morgen den 16. var der tåge og en masse sumpaffald havde sat sig på ankerkæden, så kom ikke afsted førend ved 10-tiden. Hele turen til Beaufort i modstrøm på nær de sidste få mil.


Ankom til Beaufort en time før solnedgang, broen åbner hver halve time men åbner ikke mellem 16 og 18. Kom igennem kl 16 og ankerpladsen ligger lige ved broen og en marina. God ankerplads og her er internet (fået kode og pass af medsejler der har ligget her et par dage), public landing og mulighed for benytelse af badefaciliteter i marinaen. Bliver sikkert et par dage her, trænger til en slapper, det er faktisk ret anstrengende at sejle på floderne og kanalerne, man skal være over båden det meste af tiden. Ser en masse delfiner på vejen, men de vil ikke fotograferes :))

2008/12/13

December 13. 2008

Den "public mooring" jeg tog på ankerpladsen var ikke god nok til at holde Selene i strømmen, så tidligt i morges er jeg gået på slip ved City Marina. På grund af den dårlige mooring har jeg i dag haft dykker nede og se om mooringen har skadet ror og skrue, alt er ok. Denne gang var det gratis. Jeg blev fortalt, at her i Charleston er dykkerassistance omfattet af mit TowBoatUS medlemskab. Dykkeren fortalte, ligesom den sidste dykker, at alt så fint ud og var OK.

Selene med indgang til fortsat sejlads ad ICW i baggrunden.
Selene ved kaj i City Marina Charleston SC (Selene til venstre :))

2008/12/12

December 10-12 2008

Blev i Georgetown den 10. det var tåget hele formiddagen, det var jo også blevet varmere :). Brugte dagen på lidt indkøb af proviant og på at få gummibåden gjort klar.


Den 11. om morgenen efter at have fået fyldt diesel på (2.80$/Gal (lidt under 4 liter) sejlede jeg videre mod Carleston, men regnede ikke med at kunne nå det, hvilket jeg heller ikke gjorde.

Standsede ind til siden på ICW og alt var idyllisk med en lækker solnedgang og jeg kunne se Carlstown suspension brige i det fjerne. Men i løbet af aftenen og natten blæste det op, jeg holdt ankervagt og "the gale" ankom.... 25-30 kts. (40 kts. i nogen af stødene), faktisk rigtig god nat hvad alting ellers angår, klar fuldmåne (kunne faktisk godt have fortsat, men af skade bliver man klog, hmmmm) ankeret holdt fint, men ...... den lille bugt blev tømt for meget af vandet og til sidst stod jeg på kølen, blev lidt forskrækket til at begynde med, men udsigten lovede 15-20 kts sidst på natten og på det tidspunkt ville højvande også sætte ind. Det var lidt af en oplevelse (sagt på jysk :) . OK, båden led ingen skade, men vil snart have den på land for at få den set ordentligt efter, også efter det med rebet.


Jeg fortsatte meget tidligt (0630) efter er par timers søvn, og ankom tidligt til Charlestown South Carolina, hvor jeg har taget en mooring på den offentlige ankerplads, her er rart og jeg har fået sovet noget mere. Har lige lavet mig en gang mørbradbøf med mos og bernaise.